Fagbladet nr. 12 2016
Tap ikke den sidste ilt af arbejdsmiljøet
En rigtig skidt idé er ved at brede sig visse steder i den offentlige sektor; de daglige småpauser og ekstra årlige fridage, der lokalt er vundet hævd på udenfor overenskomsten, og som parterne har forstået at indrette sig med, er under pres for at blive inddraget. Som det fremgår af artiklen på side 19, vil såkaldt kutymefridage som juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag fremover være at regne for arbejdsdage for ansatte i Skat og i Social- og Indenrigsministeriet. Men da deres arbejdspladser rent faktisk er lukkede, har de fået ekstra arbejdsdage, som de selv må betale for. Inddragelsen er sket med et efter AC’s opfattelse alt for kort varsel. Og det er måske der, kæden hopper af for mig. Selvom arbejdsgiver kan opsige kutymer, så er denne ændring så indgribende, at man må spørge sig selv om en sådan ændring derfor skal forhandles og ikke blot dikteres af arbejdsgiveren! Også i Lolland Kommune har arbejdsgiverne fået øje på nye måder at skabe, hvad de formentlig selv bilder sig ind, er højere effektivitet; her er der nu forbud mod at tage en smøg eller gå på nettet eller Facebook i en pause i løbet af dagen.
Og hvad bliver så ikke skæbnen for de øvrige af dagligdagens kaffepauser, pusterum og åndehuller? Fridagen til at få ordnet en flytning. Til en stor begivenhed som eget bryllup eller sølvbryllup. Eller de to timer til fejring af en jubilerende kollega. Alt dét, der er livgivende ilt til arbejdsglæde, motivation og den gode holdånd. Tænk, at de i HR-kontorerne ikke har blik for, at det næsten kun kan virke modsat hensigten; stressnedbrud og langtidssygemeldinger præger i forvejen alt for mange arbejdspladser i det offentlige. Og har man et job, hvor man konstant er på stikkerne, er det særligt vigtigt at have tid til at sætte sig ned og koble af en kop kaffes tid et par gange i løbet af dagen. Med eller uden smøg, sms eller Facebook.
I regionerne er frihed omkring jul og nytår en del af overenskomsten, så umiddelbart er I ikke lige i farezonen på laboratorierne på det område. Men lur mig, om ikke personalehåndbogen og mulige pusterum sættes under lup. Om det gavner arbejdspladsen, arbejdsindsatsen og arbejdsmiljøet tvivler jeg stærkt på.
I mellemtiden vil vi gerne høre, om I generelt føler jer presset på åndehullerne derude. En kedelig tendens er åbenlyst i gang, og den skal argumenteres tilbage, hvor den kom fra. Før den når at tappe den sidste ilt ud af arbejdsmiljøet.
Har man et job, hvor man konstant er på stikkerne, er det særligt vigtigt at have tid til at sætte sig ned og koble af en kop kaffes tid et par gange i løbet af dagen.
Af Bert Asbild, formand i Danske Bioanalytikere
