Fagblad nr. 9 2012

Hvad ved vi egentlig om de stoffer, vi arbejder med, og de forhold, vi arbejder under? Noget ved vi – det er helt sikkert. Men præcis hvor er de blinde vinkler, der indtil videre er faldet uden for forskningens spotlys?

Danske Bioanalytikere inviterer endnu en gang alle medlemmer til at byde ind på en prisopgave om arbejdsmiljøet på laboratorierne. Det samme gjorde vi sidste år. Dengang var emnet ”Farlige gamle arbejdsmetoder”, og resultatet blev, at to bioanalytikere gennemgik faglitteraturen for se på, om nu udfasede arbejdsprocedurer har givet forhøjet risiko for at blive ramt af kræft i lever og galdeblære, leukæmi eller reproduktionsskader. Meta-undersøgelsen påviste, at der ingen ”sikker” risiko er for at have pådraget sig de undersøgte skader. Så blev vi så meget klogere. Og tryggere. Men mulighederne for at forske i vores eget arbejdsmiljø er langtfra udtømte, derfor folder vi denne gang emnekredsen ud, som I kan se i opslaget på side 39. Det er stadig arbejdsmiljøet, det drejer sig om, men ellers er det op til hver af jer, der måtte
være interesseret, at finde et område, der fortjener at blive belyst.

Vi tilbringer rigtigt mange timer på vores arbejdspladser i løbet af et langt liv; det er derfor vigtigt, at der altid er opmærksomhed om, hvordan forholdene påvirker os. På dbio’s kongres i juni fremgik det i de såkaldte Open Space-sessioner, hvor de delegerede kunne forslå temaer til diskussion, at arbejdsmiljøet stadig er et varmt emne. Ikke bare det psykiske, som har fået meget fokus de seneste år med store omlægninger og besparelser, men flere slog et slag for, at vi bliver ved med også at forholde os til ”røg, støj og møg”.

Møg – ja, det er et stærkt ord. Men hvad ved vi fx om den stadig stigende brug af nanopartikler? De bliver fremhævet som løsningen på mange praktiske problemer. Men har disse partikler, der er så små, at de kan trænge dybt ind i kroppen, skadelige bivirkninger?

Det forskes der allerede i, og mistanken om, at partiklerne kan forårsage fx kræft, er underbygget i nogle studier. Men hvad betyder brugen allerede i dag på laboratorierne? Det er I vel de nærmeste til at begynde at se på. Det kan meget passende ske i forbindelse med fx en (hoved)opgave i forbindelse med en master, en cand.scient.san. eller en anden form for overbygning på bioanalytikeruddannelsen.

Det er dbio’s mål at motivere så mange som muligt af jer til at forske i vores eget fag – i dette tilfælde i vores eget arbejdsmiljø. Til gavn for alle jeres kolleger. Hermed er bolden givet op

Af Camilla Bjerre,
Næstformand for Danske Bioanalytikere