Værnemidler og vacciner: Rod om, hvor bioanalytikere egentlig er i front
Udmeldingerne om værnemidler slingrede og skabte forvirring og frygt i begyndelsen af coronapandemien. Heller ikke udrulningen af vacciner til frontpersonalet har været snorlige. dbio har i flere omgange krævet en afklaring.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, demonstrerer, hvordan man tager mundbind på, under pressemøde om Covid-19 i Statsministeriet i København lørdag den 15. august 2020. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix
Hen over sommeren 2021 herskede der uklarhed om, hvorvidt krydsvaccinerede burde tilbydes et tredje vaccineskud. Altså bl.a. også det frontpersonale, herunder bioanalytikere, der udfører kritiske funktioner, og som startede ud med at blive vaccineret med den senere tilbagetrukne AstraZeneca i begyndelsen af året. Og som siden fik deres andet stik med en mRNA-vaccine.
Allerede dagen efter udmeldingen om tilbuddet fra Sundhedsministeriet trak Sundhedsstyrelsen, SST, i land; det var kun nødvendigt med et enkelt stik med enten en Pfizer- eller Moderna-vaccine, lød det nu. Det afstedkom utryghed og frustration blandt dem, der kom i klemme; var de beskyttet godt nok? Ville deres mudrede vaccinestatus blive accepteret ved rejser til udlandet?
Den forvirring kom oven på et vaccineprogram, der mildest talt heller ikke har været snorlige. Ganske vist blev også dele af bioanalytikergrupper i første omgang defineret som frontpersonale, da SST i slutningen af 2020 tilrettelagde udrulningen af vaccination af personalet i sundhedssektoren.
Men lige præcis de uheldige erfaringer med AstraZeneca og beslutningen om først at sætte den på “hold” og siden tage den helt ud af det danske vaccineprogram fik det samlede setup til at skride flere steder lokalt. På nogle sygehuse gik vaccinationen af personalet næsten i stå. Andre steder kørte det videre på bedste beskub. Bl.a. kunne personalet pludselig få tilbudt restvacciner på de mest ubekvemme tidspunkter.
Samfundssmitte “uafklaret”
Forvirringen om vaccineudrulningen var ikke en engangsforestilling. I begyndelsen af pandemien var det spørgsmålet om brugen af værnemidler, og hvem der egentlig burde anvende dem, der ikke blev besvaret tilfredsstillende i første omgang.
Den 8. april 2020 udsendte Sundhedsstyrelsen, SST, sine opdaterede retningslinjer for brug af værnemidler i sundhedsvæsnet. Pointen: Brug ikke mundbind, masker, visir eller overtræksdragter rutinemæssigt, men kun ved åbenlyse Covid-19-symptomer eller direkte mistanke om samme. SST skrev i den forbindelse, at det er “uafklaret”, hvor stor en risiko der er for asymptomatisk smitte, og at det derfor ikke er relevant med rutinemæssig brug af værnemidler.
Også selvom der på det tidspunkt allerede havde været en del international pressefokus på coronasmitte fra patienter uden eller med forsinkede symptomer – og at det lige præcis var dét, der gjorde smittespredningen særlig lumsk.
1.000 tak for jeres fortællinger fra frontlinjen – de er med til at definere vores kernemission
Det var også den pointe, der kom frem i en artikel i Berlingske et par dage senere. Her understreger en afdelingsleder og forsker ved Statens Serum Institut, at det netop var det atypiske smittebillede, der er hele humlen ved Covid-19, og så kom SST-direktør Søren Brostrøm på banen med en kontramelding: Nu hed det, at der godt kan være “betragtelig smitte på samfundsniveau”.
Blandt andet Dansk Sygeplejeråd og FOA havde tidligere højlydt udtrykt bekymring for, at deres medlemmer kunne risikere at blive smittet på deres arbejde, da manglen på værnemidler på et pandemiramt verdensmarked betød, at de åbenlyst skulle rationeres. Også bioanalytikere blev med henvisning til retningslinjerne pålagt at udføre deres arbejde i fx ambulatorier og akutmodtagelser uden værnemidler. Senere – da forsyningerne blev mere stabile – blev brugen af fx mundbind som bekendt gjort obligatorisk. I hele samfundet.
dbio vil have klar besked
I forbindelse med de modsatrettede udmeldinger om det tredje vaccinestik i juli i år sendte dbio’s næstformand, Katja Wienmann Bramm, et hastebrev til SST om at få en hurtig afklaring. dbio har også både over for SST og ude lokalt på sygehusene gjort opmærksom på problemerne omkring det rodede vaccineforløb.
dbio pressede ligeledes på for at få retningslinjerne omkring værnemidler bragt i overensstemmelse med virkeligheden tilbage i foråret 2020. Onlinemediet Altinget offentliggjorde desuden dengang et debatindlæg af dbio’s formand, Martina Jürs. I indlægget gik Martina i rette med SST og den selvmodsigende argumentation om smitte på den ene side og sundhedspersonalets åbenlyse behov for beskyttelse på den anden.
