Strategi for dbio's arbejde i uddannelsesudvalgene - gammel

De lovgivningsmæssige rammer for dbio’s repræsentanter

I Danmark eksisterer der 6 bioanalytikeruddannelsesinstitutioner, der alle er "bosiddende" på en professionshøjskole og dermed underlagt loven om professionshøjskoler (LBK nr 779 af 08/08/2019). Ifølge loven skal der nedsættes et uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde, dvs. både grunduddannelse, efter- og videreuddannelse samt forskning på en uddannelsesinstitution.

Ifølge loven har udvalget for professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik på den enkelte uddannelsesinstitution til opgave at rådgive institutionens bestyrelse og ledelsen på uddannelsen vedr. behovet for og relevansen af uddannelsen i samfundet samt uddannelsens kvalitet.

Uddannelsesudvalget skal inddrages ved:

• Udvikling af nye og eksisterende uddannelser
  Hvad er behovet og samfundsrelevansen af disse? Vil disse påvirke behovet for eksisterende uddannelser? Kan behovet imødekommes via eksisterende uddannelser?
• Udvikling af nye undervisnings- og prøveformer
  Hvordan vil disse nye undervisnings- og prøveformer påvirke kvaliteten og samfundsrelevansen af uddannelsen? Hvordan vil det påvirke praksis under uddannelsen? Eller …

Uddannelsesudvalget kan ligeledes af egen drift tage andre spørgsmål op, som vedrører bioanalytikerområdet.

I hvert uddannelsesudvalg for professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik har dbio repræsentant(er) siddende, der specielt skal være med til at sikre, at uddannelsesudvalget har indsigt i ansættelsesområdet for bioanalytikere, dvs. den del af uddannelsesudvalgets opgave, der har med uddannelsens kvalitet og relevans for samfundet at gøre. Det anbefales, at der er gensidig orientering og involvering mellem dbio’s repræsentanter i uddannelsesudvalgene og øvrige bioanalytikere i udvalgene.

dbio's indsatser på området

dbio's strategiske arbejde i uddannelsesudvalgene tager sit afsæt i dbio’s politikker, men specielt i politikken: ”Bioanalytikere rustet til fremtidens sundhedsvæsen”. dbio ønsker en øget fokusering på:

Dimensionering

• Antal optag på uddannelsen, så der er balance i udbud og efterspørgsel på bioanalytikere.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør arbejdsmarkedsbalancen i Danmark. I deres opgørelse eksisterer der en fin balance i udbud og efterspørgsel af bioanalytikere i alle regioner. Ifølge Styrelsen er deres tal for bioanalytikere dog behæftet med stor usikkerhed, da der typisk ikke kan skelnes mellem bioanalytikere og ”overenskomst laboranter”. I regionale opgørelser foretaget af forskellige konsulentfirmaer for regionerne er billedet dog noget mere nuanceret. dbio har i 2019 gennemført en undersøgelse af udbud og efterspørgsel på bioanalytikere, der kan understøtte dbio’s repræsentanter i arbejdet i uddannelsesudvalgene vedr. en øget dimensionering eller ej.

Tværfaglig uddannelse

• 20 tværfaglige ECTS i uddannelsen, der er med til at øge samarbejdet mellem bioanalytikerprofessionen og de øvrige sundhedsprofessioner. 

Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik samt de øvrige sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser har i dag et krav om 20 tværfaglige ECTS i uddannelsen samt fokus på borgeren/patienten.

Forskellige tværfaglige projekter omkring patienten, der er foregået både i løbet af uddannelsen, men også i arbejdssituationer, har vist, at bioanalytikerprofessionen opnår stor forståelse samt anerkendelse af deres arbejde, når de indgår i den type af projekter.

Det er derfor vigtigt for bioanalytikerprofessionen at få etableret tværfaglige uddannelsesforløb, hvor bioanalytikerprofessionen tænkes ind i patientforløb sammen med de studerende fra de øvrige sundhedsfaglige professionsbachelorer, hvis professionen skal blive mere synlig og værdsat i fremtidens sundhedsvæsen.

Kliniske uddannelsespladser

• Der skal sikres nok kliniske uddannelsespladser.
  - Der skal sikres kliniske uddannelsespladser inden for nye bioanalytikeransættelsesområder.
  - Der kan i begrænset omfang anvendes færdighedslaboratorium eller simulationslaboratorium.
  - Der skal sikres kvalitet i den kliniske uddannelse.

Regionerne har forpligtelsen til at stille et relevant antal kliniske uddannelsespladser til rådighed. Regionerne er da også langt den største aftager af bioanalytikere.  Kliniske uddannelsespladser opleves dog i regionerne som en ”mangelvare” bl.a. som følge af den teknologiske udvikling og de færre og større laboratorier på sygehusene.

I regionerne er der gennem længere tid arbejdet på at etablere flere typer af kliniske uddannelsespladser, bl.a. på afdelinger med bioanalytikere ansat, men som er uden for de traditionelle laboratoriespecialer.

Bioanalytikere finder dog også ansættelse andre steder end i regionerne, over 20% ansættes f.eks. i det private. I dag etableres der da også flere kliniske uddannelsespladser uden for regionalt regi, hvilket giver god mening, så længe man har for øje, at en professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik er en sundhedsfaglig uddannelse, hvoraf de 120 ECTS ud af de samlede 210 er placeret inden for de sundhedsvidenskabelige fagområder.

I bekendtgørelsen for professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik blev der i 2016 ligeledes åbnet op for, at klinisk uddannelse i et begrænset omfang kan foregå på færdigheds- eller simulationslaboratorium.

Manglen på kliniske uddannelsespladser kan blive en ”bremseklods”, hvis der er behov for at øge dimensioneringen. Men en øgning af kliniske uddannelsespladser må ikke ske på bekostning af kvaliteten af den kliniske uddannelse.

I bekendtgørelsen for professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik stilles der nogle krav til kvalitet samt de kliniske uddannelsespladser. Kravene alene gør dog ikke, at der sikres kvalitet, hvorfor der er udarbejdet et bilag, der kan støtte den enkelte i forhold til beslutninger vedrørende kliniske uddannelsespladser. I bilag 1 er der en kort gennemgang af:

• Krav til kliniske uddannelsespladser ifølge i bekendtgørelsen
• Anbefalingerne vedr. områder, der kan foregå på færdigheds- eller simulationslaboratorium, fra uddannelsesrevisionens monofaglige grupper
• Refleksioner over forskellige typer af kliniske uddannelsespladser

Toningsmulighederne i uddannelsen

• 20 valgfrie ECTS i uddannelsen, der er med til at sikre, at man kan skabe en toning i sin uddannelse.

Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik har i dag et krav om 20 valgfrie ECTS i uddannelsen.

Uddannelsen indeholder muligheden for individuel toning, men dbio ser gerne nogle mere strukturerede og formelle toningsmuligheder udbudt. dbio ønsker, at disse toningsmuligheder i høj grad knyttes til emnebaseret områder som f.eks. kvalitetssikring eller diagnostisk samarbejdspartner. Pt. står professionen dog over for nogle udfordringer inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin, hvorfor der dags dato kan være behov for toningsmuligheder specifikt inden for dette område.  

Revidering af studieordninger

• Der skal sikres et aftagerperspektiv på ændringer i lokale studieordninger.

Skolerne har mulighed for at revidere deres studieordning en gang om året, hvis de ønsker det. I den forbindelse er det vigtigt at vurdere, hvordan ændringsforslag vil have indflydelse på uddannelsen ud fra et aftagerperspektiv. Nogle ændringer kan f.eks. betyde, at de studerende ikke får afprøvet praktiske færdigheder, eller at deres skriftlige produkter ikke bliver afprøvet.

Før eventuelle ændringsforslag behandles på møder i uddannelsesudvalget, kan det være gavnligt med en dialog mellem dbio’s repræsentanter og lokale uddannelseskoordinatorer, som kan vurdere konsekvenserne af forslagene i praksis.