Pladserne i de to øverste MED-Udvalg er næsten på plads

Hvert andet år udpeges medlemmer til Hovedudvalget og de fire Fælles-Medudvalg, og det er netop ved at ske nu. Udpegningen sker blandt de valgte fællestillidsrepræsentanter (FTR)/tillidsrepræsentanter(TR).

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør

Der er sket lidt ændringer i udvalgene, nu hvor Ergoterapeuter, Fysioterapeuter og Jordemødrene er en del af akademikernes (AC’s) valggruppe. dbio er en del af FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)
I det sidste års tid har dbio haft to pladser i de fleste udvalg, men sådan er det ikke helt mere.

I Hovedudvalget (det øverste MED-udvalg på det regionale niveau i Region Syddanmark) har dbio-Syddanmark to pladser og de bliver besat af:
Jesper Rønn, næstformand i dbio-Syddanmark og FTR på Sygehus Sønderjylland
Louise Hjortsø Oldenburg, FTR på Odense Universitetshospital
Bente Olesen FTR på Sydvestjysk Sygehus og Birgit Lindholm Jensen på Sygehus Lillebælt er suppleanter, og kan derfor deltage i formøderne (kontaktudvalgsmøder).

I Fælles-Med-Udvalgene er pladserne besat som beskrevet herunder:
Sydvestjysk Sygehus har Bente Olesen FTR fået en plads, og Malene Kirstine Helth og Bo Christian Meegaard er suppleanter - de er begge valgte tillidsrepræsentanter i klinisk diagnostisk afdeling.
Sygehus Sønderjylland er det Jesper Rønn, der har den ordinære plads, og han suppleres af Malene Greve Smidt, TR på mikrobiologisk afdeling.
Odense Universitetshospital sidder FTR Louise Hjortsø Oldenburg på den ordinære plads og hun suppleres af FTR-suppleant Heidi Jørgensen
I skrivende stund er udpegningen på Sygehus Lillebælt endnu ikke på plads, men den kommer i løbet af denne uge.

dbio-Syddanmark er flot repræsenteret i MED-systemet
Som I kan se, er dbio’s repræsentanter med på alle niveauer, og her varetager de jeres og alle andre ansattes interesser i et samarbejde med ledelserne.

Sådan sker tildelingen af pladserne
Tildelingen af pladser til disse to øverste niveauer i medindflydelses -og medbestemmelsessystemet bliver varetaget af den lokale FTF-formand her lige inden FTF-regionerne nedlægges.
Fremover bliver de varetaget af den regionale DSR-formand.

Alle organisationer indstiller til udvalgene, og så er det selve fordelingen, der er det store puslespil.
Men endnu engang er det gået op efter princippet:
Ingen får to pladser, før alle der har ønsket det, har fået en plads.
Og ingen får tre pladser, før alle der har ønsket det, har fået to, og så fremdeles.

God arbejdslyst til alle de udpegede.

Særligt benyttede sider på dbio.dk