Petriskålen maj 2021: Podere, specialistuddannelse og private laboratorier

Bliv klogere på, hvordan politik, strategi og meninger dannes i Danske Bioanalytikere. Journalistisk bearbejdet referat af mødet i Hovedbestyrelsen d. 4-5. maj 2021.

Petriskålen
Skrevet af
Jytte Kristensen, redaktør
Demo_FT_MJU_web

Hovedbestyrelsen støtter Tjenestemandstirsdage. En tværfaglig græsrodsgruppe startede i april måned med at demonstrere hver tirsdag på Christiansborg Slotsplads mod Tjenestemandsreformen fra 1969.

Demonstration hver tirsdag

Hovedbestyrelsen støtter Tjenestemandstirsdage. En tværfaglig græsrodsgruppe startede i april måned med at demonstrere hver tirsdag på Christiansborg Slotsplads mod Tjenestemandsreformen fra 1969. Reformen betød, at de kvindedominerede fag i det offentlige blev indplaceret lavere end mandefag som fx politibetjent og folkeskolelærer. Græsrodsgruppen har også stillet et borgerforslag om et opgør med reformen og lønmæssig ligestilling, som blev førstebehandlet i Folketinget den 20. maj. 

dbio har blandt andet stillet en kaffevogn til rådighed for deltagerne i demonstrationerne og flere fra HB og forretningsudvalget har deltaget. Formand Martina Jürs har holdt tale i København og næstformand Bitten Kaanbjerg Kristensen i Århus. Tjenestemandstirsdage har siden starten spredt sig også til Århus og Aalborg. 

Ansatte i podetelte – overenskomst og beskyttelse

Danske Bioanalytikere har henvendt sig til Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH om forholdene i de mange podesteder rundt i landet. Herunder om poderne er overenskomstdækket, og om de har adgang til en tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. Poderne er mange steder indplaceret på dbios overenskomst på løntrin for laboranter, men dbio får ikke alle steder tilsendt udkast til lønaftaler, så de kan sikre sig, at poderne får ord- nede løn og ansættelsesforhold. Regionsformand i dbio-Hovedstaden Lotte Christensen fortalte, at hun oplever et stort og stigende antal opsigelser, bortvisninger og problemer med overholdelse af arbejdstidsregler og ansættelsesvilkår. 

Der er mange nye ansættelser, men hun får ikke kendskab til disse og bliver ikke inddraget i lønfast- sættelsen. Hun og næstformand Klara Jørgensen har desuden fået en del henvendelser fra podere, der ønsker hjælp og rådgivning, men der er kun ganske få, der er medlem af dbio. I Region Ho- vedstaden er der både podeklinikker i sundheds- og samfundssporet, og alene i samfundssporet er der nu ansat over 1100 podere. HK og FOA har meddelt FH, at de ikke mener, at det er en FH sag, men bør løftes i FF, og FH vil derfor ikke gøre mere i sagen.

Fra dbio-Sjælland fortalte formand Anja Aakeson, at dbio, FOA og HK har dannet et valgforbund, så der nu kan vælges både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i såvel podetelte som vaccinationscentre. 

”Jeg håber, at der er nogle der vil stille op til tillidsposterne. Vi er i gang med at få valgsedler sat op”, sagde Anja Aakeson.

Jesper Rønn, dbio Syddanmark bemærkede, at der er stor forskel på podetelte og vaccinationssteder. 

”I podeteltene er det jo gud og hver mand, der arbejder, mens vaccinationssteder har ansat sundhedspersonale. Og det er jo svært at hjælpe, for mange er ikke medlem af faglige organisationer”.

dbio vil drøfte sagen i Sundhedskartellet.​

IFBLS KONGRES: ”Bioanalytikerne fortjener en stor fagfest”

Det var en begejstret Martina Jürs, der indledte punktet om den internationale bioanalytikerkongres, som sidste år blev aflyst.

"Lige her til morgen kom det i forbindelse med genåbningen ud, at man nu må mødes 1000 deltagere til et arrangement, hvor det meste foregår siddende. Jeg er megaglad. Bioanalytikerne skal have en stor fest. Det fortjener de".

Faglig konsulent Marianne Nielsen fortalte, at der den 4. maj to dage inden fristen er indsendt 275 abstracts, og at antal tilmeldinger er stigende.

”Indtil videre kører vi med fuldt program. De inviterede talere holder ved, og vi er ved at få en Covid-19 session på plads. Vi har bl.a. kontakt til Brostrøm for at høre, om han vil være keynote-speaker”, for- talte Marianne Nielsen. IFBLS-kongressen vil blive dækket både i dbios fagblad og på IFBLS ́ hjemmeside.

Én ansøger til puljer

Ved ansøgningsfristen den 1. maj, var der kommet én ansøger til puljerne til erfarne FTR, TR og AMIR. Puljerne er beregnet til efter/videreuddannelse.

dbio-kongres 23-24. november

Forberedelserne til dbios kongres i november er i fuld gang. En grup- pe af hovedbestyrelsesmedlem- mer har gået dbios vedtægter igennem. Deres indstillinger til ændringer vil blive drøftet senere. HB tog desuden fat på at udarbejde et nyt tre-årigt budget for foreningen​​.

VALG TIL TR

Der er valg til foreningens tillidsrepræsentanter i juni måned.

GLÆD DIG TIL dbios NYE HJEMMESIDE

Arbejdet med en ny og mere brugervenlig hjemmeside skrider planmæssigt fremad.

Det haster med specialistuddannelser

Mange af de bioanalytikere, som er specialister, går på pension i de kommende år, og det haster derfor med at få uddan- net nye. Allerede på kongres- sen i 2018 var man opmærk- som på det, og vedtog et for- slag om at afdække behovet for specialistuddannelse. Karin Vestergaard fra dbio-Midtjylland påpegede, at der er to ben i sagen. Dels en decideret specialistuddannelse, dels behovet for en generel opdatering af bioanalytikerne inden for samtlige specialer.

Det igangværende kompetenceudviklingsprojekt i Region Hovedstaden er ikke tiltænkt alle generalister, men nogle bestemte grupper på laboratoriet, fortalte Lotte Christensen regionsformand i dbio-Hovedstaden, som også kunne fortælle, at meget har været sat i bero i på grund af Covid-19. Næste modul starter først til september. Projektgruppen arbejder pt på en række virtuelle kurser, så flere fra hele landet kan delta- ge.

Ved OK21 blev der aftalt et projekt, som indebærer, at dbio og Danske Regioner sammen skal undersøge behovet og eventuelle veje til specialist- uddannelser for faggruppen. Kortlægningen skal omfatte alle grene af bioanalytikerfaget. Projektet forventes at gå i gang efter sommerferien. Faglig chef i dbio Jane Fyhn bemærkede, at det er vigtigt at få kortlagt, hvad der allerede eksisterer af mulig uddannelse. ”Det er en lille profession, og vi skal undgå, at vi kommer til at sidde og udkonkurrere hinanden”.​

FLEKSJOBSAGEN NU I LANDSRETTEN

I november 2018 opsagde Region Sjælland, som led i en fyringsrunde 19 bioanalytikere. Heraf var de 6 ansat i et fleksjob. Samtlige bio- analytikere ansat i fleksjob på Sjællands Univer- sitetshospital, SUH, blev således opsagt. Dbio vurderede, at opsigelsen af samtlige fleksjob- bere på SUH gav en formodning om, at regio- nen havde udøvet indirekte forskelsbehand- ling. Dbio anlagde derfor sag mod Region Sjælland på vegne af fire af de fyrede fleksjob- bere. Sagen blev først prøvet i byretten. Her tabte dbio. Sagen blev anket og kører nu i Landsretten. Afgørelsen forventes at ligge i uge 21.

”Jeg vil give en kæmpe cadeau til fleksjobberne for at tage den kamp op. Det er personligt hårdt, men fleksjobberne kæmper jo og- så for et rummeligt arbejdsmar- ked, ligesom vi også kæmper for fremtidens fleksjobbere. Det er en sag af vigtig karakter”. Martina Jürs​

PRIVATE LABORATORIER OPSIGER OVERENSKOMST

Fertilitetsklinikken Vitanova og det private lægelaboratorium Unilabs har opsagt overenskomsten med dbio, da de har meldt sig ind i arbejdsgiverorganisationen DI, Dansk Industri. Arbejdsgiver mener, at området bør dækkes af Funktionærernes Industrioverenskomst, som de har indgået med HK. 

Begrundelsen for opsigelsen fra arbejdsgivers side er, at dbio og HK nu er i samme hovedorganisation. Det skete efter fusionen i 2018 mellem FTF og LO og førte til dannelse af FH. Danske Bioanalytikeres hovedbe- styrelse valgte efter fusionen at indgå som medlem i FH. Danske Bioanalytikere er helt uenige med arbejdsgiver. Foreningen mener, at bioanalytikerne, som er ansat på de to arbejdspladser, fortsat hører ind under Danske Bioanalytikeres overenskomst indgået på de to virksomheder.

IO: SPORBAR – IKKE SÅRBAR

På kongressen i 2018 vedtog dedelegerede, at dbio skulle arbejde for, at bio- analytikere i højere grad er beskyttet af anonymisering, bl.a. at de ikke skal stå med fuldt navn, når de slår op en patientjournal men fx kan nøjes med et regions-id eller initialer. HB gjorde status over, hvordan foreningen har arbejdet med kongresforslaget.

Danske Bioanalytikere har afgivet to høringssvar vedr. ny lovgivning, der fast- sætter regler om logning af sundheds- personale, når de foretager opslag i patientjournaler mv. Høringssvarene argumenterer for, at sundhedspersonalet ikke skal kunne spores med navn. Der er afgivet et høringssvar vedr. forslag til bekendtgørelse om autoriserede sundheds- personers journalføring. 

Centerchefbioanalytiker Lene Ørnstrup, Rigshospitalet, deltager som dbios repræsentant i en følgegruppe om journalføring, og hun har ved flere lejligheder understreget, at personalet bør kunne identificere sig med anden identifikation end navn i pa- tientjournalen. Det samme har dbio’s se- kretariat gjort på møder om den nye be- kendtgørelse. Fagbladet har haft et tema om patienters chikane af bioanalytikere, et tema om sporbarhed og har bragt en annonce for, at man som medlem kan få støtte fra dbio, hvis man får en patientklage. 

På dbio's hjemmeside under temaet Autorisation er der oprettet en ny side: Patientklager, hvor man kan læse om sagsgangen i en patientklagesag og, hvem man kan kontakte i dbio for at få støtte og rådgivning.

HB konkluderede, at kongresforslaget er dækket ind. Dog skal foreningen gøre medlemmerne mere opmærksomme på, at dbio har en regresforsikring, som kan bruges fx hvis et medlem får en patientklage.

EKLATANT BEHOV FOR ET NATIONALT POCT-CENTER

Danske Bioanalytikere har gennem lang tid arbejdet for at der oprettes et natio- nalt POCT-center i Danmark. At der er et behov, er blevet ekstra synligt under co- rona, hvor blandt andet den svingende kvalitet af kvik-tests har været debatteret i pressen. Martina Jürs har som formand for Danske Bioanalytikere været i kon- takt med sundhedsministeren om sagen. Hun har haft indlæg i netmediet Sund- hedsmonitor og indgået et samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK, som ligesom dbio ønsker en bedre kvalitetssikring af det stadigt stigende antal hurtigtest, som forbrugerne i mange tilfælde helt selv kan udføre. dbio har desuden været i kontakt med flere folketingspolitikere for at advokere for POCT-centret.

TOPMØDE OM KLINISK UDDANNELSE

Den 26. april inviterede dbio til et 2-ti- mers virtuelt topmøde for kliniske undervisere, uddannelseskoordinatorer, ledere med ansvar for uddannelse og dbio's re- gionsformænd. Der var tilmeldt 125, og de fleste deltog. Formålet med mødet var at få en fælles debat i professionen om dimensionering, den kliniske del af uddannelsen og de udfordringer og løsningsmuligheder der findes her, hvis der skal optages flere studerende. 

Deltagerne havde mange synspunkter og forslag som supplement til to spørgeskemaun- dersøgelser, der blev sendt til undervisere og ledere i marts/april. Der skal nu udarbejdes en opsamling på det hele til vide- re behandling. Martina konkluderede, at det er en svær opgave at få plads til flere studerende ude i klinikken, men at det er en fælles opgave – ikke kun undervisernes.

VIRTUELLE MØDER ER VELBESØGTE

dbio har holdt flere virtuelle møder i den seneste tid. I marts blev afholdt et møde for tillidsrepræsentanterne om OK21, og der afholdes endnu et den 22. juni. Fællestillidsrepræsentanternes uddannelsesdage handlede om kommunikation og relationer og FTR-rollen i forhold til TR. Et webinar om kommunikationsredskabet Klar Tale – et værktøj til god og konstruktiv kommunikation på arbejdspladsen blev afholdt 19. maj med 83 tilmeld- te fællestillidsrepræsentanter, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Årskurset for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter afholdes virtuelt den 7. og 8. juni.