Mere i løn? Eller? OK 21 er lige om hjørnet!

Startskuddet til OK 21 er affyret. Tillidsrepræsentanter og ledere fra dbio-Syddanmark var til OK-optaktsmøde den 27. januar.

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør

2020 OK 21_smaltbanner

Regionsformand Hanne Nielsen Bonde har sendt nedenstående opfordring til at følge med:

Der er i øjeblikket overenskomstforhandlinger på hele det private område og til næste år, nemlig foråret 2021, er det så vores tur på det offentlige område.

2020-OK-21-martina-skema

 

2020-OK-21-deltagere-skema

Herover lytter repræsentanterne, flankeret på højre side af forhandlingschef Joy Strunck

På billedet til venstre er det dbio's formand, Martina Jürs, der orienterer.

Mange af jer vil sikkert synes: ”Jamen har vi ikke lige haft overenskomstforhandlinger?”
Og jo, det var i 2018.

Som I sikkert også kan huske var det et langt forår med usikkerhed, strejkevarsler, lockoutvarsel, beredskabsplanforhandlinger og lånemodel.

Heldigvis endte det med et forlig, og et forlig der giver os en reallønsfremgang.
Vi fik løftet afdelingsbioanalytikernes grundløn og vi fik skaffet et erfaringstillæg til laborantansatte, med 10 års erfaring på dbio’s overenskomst. Vi er i dialog med Danske Regioner om erfaringstillægget til de laboranter der er ansat på de mikrobiologiske afdelinger, og håber at få dette sidste på plads inden længe.

 Men vi skal allerede nu i gang med forberedelserne til næste gang.
Der er arbejdet på teknisk plan siden før jul og nu skal vi i gang med kravindsamlingen, så den kan være færdig inden sommerferien.

2020 OK 21 forsideOK21

Tillidsrepræsentanterne kommer igen til at stå for informationsmøder og på hjemmesiden vil I i løbet af den næste måned kunne finde materialer og andre nyheder.

Så følg med og giv din mening til kende
 
Se tidsplanen for processen her:
2020 OK 21 UndersideOK21_1

Særligt benyttede sider på dbio.dk