Medlemsmøde i dbio-Syddanmark om konflikten

Den 22. marts var der stormøde for alle medlemmer i dbio-Syddanmark. Bert Asbild og Karl-Christian Kaspersen fra dbio fortalte bredt om situationen, som den ser ud lige nu - og som den kan udvikle sig. Der var stor spørgelyst.

dbio-Syddanmark, OK 18

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør

Indtryk fra mødet i Kolding

Regionsformand Hanne Nielsen Bonde bød velkommen. Hun fortalte kort om, hvor langt dbio-Syddanmark er med de forhandlinger, der ligger regionalt i forhold til konflikten.

Herefter fik dbio's formand, Bert Asbild ordet.
Han var glad for den store opbakning til mødet og lagde vægt på at deltagerne skulle udbrede den viden, de fik i løbet af mødet - til de medlemmer, der af forskellige grunde ikke kunne deltage i mødet. Herefter gik han gik over til oplægget -støttet af Carl især ved nogle af spørgsmålene. 

Der var mange kommentarer i løbet af oplægget - det handlede om "Den danske model", Forligsinstitutionen, strejke contra lockout, lovindgreb, rammen for forhandlingerne, sammenhold, konfliktlån versus strejkeunderstøttelse, lånemodel, solidaritet, støtte til de konfliktramte, synlighed, deltagelse i aktioner, ferie, nødberedskab, skattefri præmie, brug af vikarer og repræsentanternes store arbejde ude på arbejdspladsen og i MED-systemet.

Der var stor gang i diskussionerne

Til sidst var der ros fra salen og nogle af deltagerne kom hen til Bert og takkede for mødet, som har givet mere ro i forhold til situationen. 

Du kan læse mere om indholdet i medlemsmødet ved at klikke her - det kræver medlemslogon.

Særligt benyttede sider på dbio.dk