Ledende bioanalytiker til stort Lægecenter

Vi søger en ledende bioanalytiker til afløsning for vores nuværende, der ønsker pension.

Job
Næstved lægecenter

Vi har et stort, velfungerende laboratorium, der betjener 12 praktiserende læger i samme hus. Du vil blive daglig leder for 5 dygtige, kvalitetsbevidste kolleger, der alle brænder for kvalitet og teamwork og få et tæt samarbejde med de øvrige faggrupper i huset.

Laboratoriet er indrettet med analyse-afdeling, prøvetagnings-pladser, mikroskopi, urinundersøgelsesplads og separat rum til EKG og spirometri. Vi har tæt kontakt med Biokemisk afdeling på Næstved Sygehus og scorer højt på alle kvalitetsmål. Aktuelt er patientflowet ca. 150 om dagen.

Din opgave vil foruden ledelse af personalegruppen (herunder MUS), sikring af kvaliteten, udvikling af nye tiltag og udarbejdelse af arbejdsplaner og vejledninger- også være deltagelse i den daglige drift i form af blodprøvetagning, EKG og spirometri samt at stå for varelager og indkøb, herunder indhente tilbud.

Vi forventer at du har ledelseserfaring og -uddannelse, er kvalitetsbevidst, god til at samarbejde, imødekommende i patientkontakt og med kolleger, samt fleksibel i en lille gruppe, der skal fungere sammen.

Stillingen er vagtfri og 37 timer pr uge.

Vi kan tilbyde

  • Et positivt og anerkendende arbejdsmiljø.
  • Samarbejde med en højt kvalificeret og velfungerende gruppe kolleger.
  • Aktivt uddannelsesmiljø, hvor vi bl.a. modtager bioanalytiker-studerende i praktikophold.
  • Tæt sparring med andre faggrupper, herunder tæt kontakt med de lægelige ansvarlige for laboratoriet.
  • Løn iht. aftale mellem dbio og PLA.
  • Velindrettet laboratorium i nybygget lægecenter.
  • Fast kantineordning hvor hele huset mødes og spiser sammen.

Nuværende leder ønsker pensionering 1.5.24, der planlægges glidende overgang og overdragelse, hvorfor ansættelse pr 1.2.24 eller 1.3.24 er optimal.

Ansøgningsfrist 01.11,23.

Ansøgninger sendes til jj@laegecenter.dk.

Supplerende oplysninger hos ledende bioanalytiker Anette Dynes Jørgensen 93873120.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk