God indkomst og prestige er vigtigst, når unge med anden etnisk baggrund vælger uddannelse
Unge med minoritetsbaggrund lægger en plan for deres uddannelse, og de går efter uddannelser, der giver gode jobmuligheder, viser en ny kortlægning fra VIVE. Et mønster, der også ses i bioanalytikerfaget.
Hver fjerde ung med dansk oprindelse mener ikke, at det er vigtigt, at de vælger en uddannelse, hvor de nemt kan få job bagefter, det gælder kun 11 procent af unge indvandrere/efterkommere. Arkivfoto fra farmaceutuddannelsen: Lasse Hansen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
58 procent af unge med minoritetsbaggrund har lagt en plan for deres uddannelse. Det samme gælder 40 procent af unge med dansk oprindelse. Og unge med minoritetsbaggrund lægger mere vægt på det sikre uddannelsesvalg, hvor der er gode jobmuligheder, konkluderer VIVE i en ny kortlægning.
Det mønster ses også i bioanalytikerfaget, hvor jobmulighederne er rigtig gode, ifølge Din Sundhedsfaglige A-kasse er ledigheden blandt bioanalytikere lige nu én procent. Og tal fra Danmarks Statistik viser, at cirka hver tredje studerende på bioanalytikeruddannelsen har anden etnisk baggrund.
På mange måder har unge med minoritetsbaggrund dårligere forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. De er mindre hjemmevante i uddannelsessystemet, og særligt derfor er det bemærkelsesværdigt, at de har så stærk motivation.
Ifølge VIVE mener 79 procent af de unge med minoritetsbaggrund, at det er vigtigt, at uddannelsen giver adgang til et godt job. Det samme gælder 52 procent af majoritetsdanske unge.
Stærk motivation
”På mange måder har unge med minoritetsbaggrund dårligere forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. De er mindre hjemmevante i uddannelsessystemet, og særligt derfor er det bemærkelsesværdigt, at de har så stærk motivation,” siger seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Minoritetsunge kommer generelt fra hjem, hvor forældrene har kortere uddannelser og tjener mindre end majoritetsdanske forældre. Forældrene kender ikke det danske uddannelsessystem, og de kan have dårligere sproglige forudsætninger for at orientere sig.
God indkomst og prestige
VIVE har spurgt de unge, hvor meget vægt de lægger på, at den uddannelse, de vælger, giver adgang til en god indkomst, til jobs der er prestigefyldte, eller adgang til jobs i andre lande. Der er markante forskellige en række spørgsmål.
- 92% af unge indvandrere/efterkommere mener, at det er vigtigt, at uddannelsen giver mulighed for en god indkomst. 79% af de unge med dansk oprindelse mener det samme.
- Heraf mener 47% af de unge indvandrere/efterkommere mener, at det er meget vigtigt, uddannelsen giver mulighed for en god indkomst. Blandt de unge med dansk oprindelse er det 27%.
- 79% af de unge indvandrere/efterkommere mener, at vigtigt, at uddannelsen giver adgang til gode jobs med status/prestige. For unge med dansk oprindelse gælder det 52%.
- 60% af de unge indvandrere/efterkommere mener, det er vigtigt, at uddannelsen giver adgang til jobs i andre lande, mod 38 % af de unge med dansk oprindelse.
Hertil kommer, at forældrene repræsenterer en uddannelseskultur, der kan være anderledes en den, de møder i det danske uddannelsessystem, konkluderer VIVE.
Forældre med tydelige forventninger
En del af årsagen til minoritetsunges ambitioner skal muligvis findes hos deres forældre. Forældrene har mere tydelige forventninger til deres børn.
”Minoritetsforældre er engagerede i deres børns uddannelse og har mere tydelige forventninger. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at uddannelse bliver tillagt stor betydning i familierne, og at forældrene opfordrer børnene til at bruge de muligheder, som uddannelsessystemet giver,” siger seniorforsker Jens-Peter Thomsen.
58 procent af minoritetsunge i VIVEs kortlægning angiver, at deres forældre forventer, at de går på gymnasiet eller tager en videregående uddannelse. Det samme gælder kun 26 procent af majoritetsdanske unge.
