Bioanalytikeruddannelsen på UCN søger studiekoordinator

Har du lyst til at være en del af det team, der på UCN i Hjørring fortsat skal udvikle uddannelsen til Bioanalytiker i tæt samarbejde med de kliniskeuddannelsessteder i Region Nordjylland?

Nyhed

Bioanalytikeruddannelsen, som siden september 2022 har været på UCN, søger en studiekoordinator med gode kommunikative evner og viden om uddannelse, som kan være med til at sætte mål og retning for et godt fagligt og socialt studiemiljø i et tætsamarbejde med uddannelsens studerende, medarbejdere og ledelse.

Stillingen som studiekoordinator omfatter:

  • Koordinering med studieadministrationen, undervisere, klinisk koordinator og tutorer iforhold til studiets afvikling
  • Skemalægning
  • Opgaver i forbindelse med udvikling af uddannelsen
  • Tæt samarbejde med uddannelsesleder
  • Pædagogisk sparring med undervisere
  • Planlægning og deltagelse i studiestart herunder planlægning af introforløb
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere
  • Deltagelse i arbejdsgrupper og opgaver på tværs af uddannelser i UCN
  • På sigt mulighed for opgaver indenfor studievejledning

Hvem er du?

Vi søger en ny kollega, som har en relevant kandidatuddannelse. Derudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring fra uddannelsesverdenen og gerne indsigt i bioanalytikeruddannelsen
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og driftssikkert
  • Har stor lyst til tæt samarbejde og kommunikation
  • Kan drive projekter i og på tværs af uddannelsen
  • Har gode mundtlige og skriftlige egenskaber
  • Er opfindsom og tør tænke anderledes
  • Kan bevare overblikket

Vi tilbyder:

Et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for sparring, støtte og udvikling.

Du bliver del af et team, hvor vi værdsætter høj faglighed, ordentlighed og en uhøjtidelig omgangstone.

Du får gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt og kan forventeudfordrende opgaver og god sparring fra din nærmeste leder.

Uddannelsen optager årligt 60 studerende og har til huse på Campus Skolevangen i Hjørring, som er karakteriseret ved et levende og engageret tværprofessionelt miljø.

Læs mere om Bioanalytikeruddannelsen her: https://www.ucn.dk/uddannelser/bioanalytiker

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil være på 37 timer. Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2023.

Studiekoordinatoren har reference til uddannelseslederen og er en central og sammenhængsskabende funktion i uddannelsen.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerens Centralorganisation (AC).

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger vedr. stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Sofie Gry Pristed på tlf.: 7269 1270 eller mail: sgp@ucn.dk.

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler den 8. juni 2023.

UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk