Besøg på fertilitetsklinikken - Referat og billeder

Tirsdag d. 12 maj havde kursusudvalget inviteret medlemmerne til Fertilitesklinikken i Dronninglund. Cirka 50 medlemmer mødte op denne eftermiddag, hvor afsnittets bioanalytikere havde forberedt et meget interessant oplæg.

dbio-Nordjylland

Af Rikke Skall, webredaktør

Fertilitet1
Fertilitet2
Fertilitet5

Det var en flok forventningsfulde bioanalytikere der mødte op i kantinen på Dronninglund Sygehus.

Vi startede med kaffe og dejlig kage som bioanalytikerne på fertilitetsklinikken havde arrangeret til os.

På fertilitetsklinikken i Dronninglund hjælper man ved ufrivillig barnløshed.

Det kan være par uden fælles børn eller enlige kvinder.

Fertilitet4
personale

I afsnittet er der, udover 4 bioanalytikere, ansat  1 overlæge, 1 afdelingslæge, 1 biolog, 1 afdelings sygeplejerske, 4 sygeplejersker, 2 sekretærer og 1 Phd.-studerende.

Alle 4 bioanalytikere er ESHRE certificeret efter at have bestået eksamen i Klinisk Embryologi.

Afsnittet arbejder i et tværfagligt team, hvor bioanalytikerne hver formiddag er med til at gennemgå dagens journaler og bioanalytikerne fremlægger hvordan det går med patienternes embryoner/blastocyster.

Behandlingstilbuddene er insemination med partner - eller donorsæd,  ægtransplantation "reagensglas" og det kan også være oplægning af frosne/optøede embryoner/blastocyster fra tidligere behandlinger.

årsag til barnløshed

Bioanalytikernes arbejde på fertilitetsklinikken er:

  • Sædanalyse/sædoprensning
  • Æg udtagning/oplægning
  • Vurdering af æg
  • Klargøring af medie
  • Dokumentation
  • Kvalitetssikring. Laboratoriet er under vævsloven og er certificeret af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen kommer på besøg hvert andet år.
Fertilitet12
Fertilitet13


Helle og Vibeke fortæller om IVF - "In vitro fertilisation" behandlingen. Hvordan det foregår når æggene tages ud og når det udvalgte  befrugtede æg igen sættes på plads i livmoderen.

Derudover hørte vi en masse om celledeling, cellecyklus, inkubatorer og hvordan bioanalytikerne vurderer embryonerne under inkubationen og hvordan og hvornår de udvælger de bedste æg til oplægning.

celledeling_cyklus1
celledeling_cyklus2
Fertilitet14
Fertilitet15
Fertilitet16
Fertilitet17

Efter de meget flotte oplæg fra 3 af afsnittes bioanalytikere, fik vi en rundvisning på laboratoriet.

Vi så laboratoriet hvor æggene tages ud og sættes op igen.

Vi så LAF-bænkene hvor bioanalytikerne arbejder og vi så inkubatorerne hvor æggene deler sig efter befrugtning.

Fertilitet6
Fertilitet7
Fertilitet9
Fertilitet11
Fertilitet10

Der var sædprøver samt æg i mikroskoperne

og ikke mindst så vi væggen med alle "deres børn".

Efter rundvisningen på laboratoriet kørte vi til Dronninglund kunstcenter, hvor der var sandwich og sodavand/vand til alle.

Derudover var der mulighed for shoppe i kunstcentrets butik og ellers nyde kunsten.

Det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Tak til de mange medlemmer der havde fundet til Dronninglund denne eftermiddag.

Derudover vil kursusudvalget gerne takke bioanalytikerne på fertilitetsklinikken for det store arbejde de har haft for at få sat dette fantastiske arrangement på benene.

Det var rigtig skønt at høre bioanalytikerne fortælle om deres hverdag og hvad bioanalytikere laver på en fertilitetsklinik.

 Kursusudvalget ønsker alle medlemmer en dejlig og varm sommer og vi ses til efteråret til flere spændende arrangementer hvor det blandt andet kommer til at dreje sig om fostermisdannelser.

Særligt benyttede sider på dbio.dk