A-kassen giver en gratis cykel

Seks studerende får i dag udleveret en gratis studiecykel fra Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.

Nyhed

Af Niels C. Jensen, journalist

studiecykler_web

De første tre cykler blev givet til studerende på Esbjerg på University College Syddanmark. Foto: DSA

DSA er en sundhedsfaglig a-kasse i mere end én forstand. Udover at vejlede og give økonomisk tryghed til a-kassens medlemmer, tilbyder DSA også de sundhedsfaglige studerende hjælp til en grøn og sund livsstil i form af gratis studiecykler.

Initiativet har flere formål, fortæller formand i DSA, Anni Pilgaard:

 ”Vi vil gøre vores til, at de studerende får bevæget sig mere. En cykel giver motion, skåner miljøet og er samtidig et gratis og pålideligt transportmiddel,” siger Anni Pilgaard.  

Sammen med cyklerne følger også en serviceaftale, så den studerende ikke har udgifter til vedligeholdelse. Til gengæld forpligter de studerende, der modtager en cykel, sig til at dele plakater og flyers ud på skolerne og sende cyklen til eftersyn en gang om året.

Følg med i overrækkelse af studiecykler på Facebook-siden De Hvide Sko, og læs mere om initiativet på DSA's hjemmeside.

​DSA uddeler 18 cykler til studerende, som er:

• Studiemedlem af DSA
• I gang med at uddanne sig som bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemor, radiograf eller sygeplejerske
• Cyklerne uddeles i Aalborg, Århus, Esbjerg, Odense og København
• Interesserede studerende har kunnet melde sig via Facebook-siden ”De hvide sko”

Særligt benyttede sider på dbio.dk