Introduktion for nyuddannede bioanalytikere

”Introduktion af nyuddannede bioanalytikere” er kommet på Region Syddanmarks budget

dbio-Syddanmark

Af Hanne Nielsen Bonde, regionsformand

I en pressemeddelelse fra Region Syddanmark, der blev udsendt i sidste uge, kan I læse om de midler afdelingerne kan få del i for at hjælpe indgangen på til arbejdslivet for nyuddannede bioanalytikere:

”Som nyuddannet medarbejder er det afgørende at få en god og tryg start på sit første job. Derfor har regionsrådet netop besluttet at udvide ordningen med introduktionsforløb for nyuddannede, så bioanalytikere også er omfattet. Samtidig udvides den nuværende introduktionsordning for jordemødre fra én til to måneder”

Regionsrådet har i de seneste år prioriteret midler til bedre introduktion af en række nyuddannede medarbejdere: Sygeplejersker, SOSU-assistenter, KBU-læger og jordemødre. Nu har de syddanske politikere besluttet at udvide introduktionsordningen med 5,4 mio. kr. årligt, så den også omfatter bioanalytikere. Samtidig udvides introduktionsforløbene for nyuddannede jordemødre fra én til to måneder.

Hovedparten af pengene – 4,4 mio. kr. årligt. – skal gå til at udbrede introduktionsforløb til nyuddannede bioanalytikere. ”Bioanalytikere er en mindre faggruppe i sundhedsvæsenet, men også en faggruppe som helt aktuelt er afgørende for testkapaciteten i forbindelse med COVID-19. Derfor er det meget positivt, at de nu også bliver omfattet af introduktionsordningen", fortæller formand for sundhedsudvalget Poul-Erik Svendsen (S)

Pengene fordeles til Odense Universitetshospital, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Lillebælt og Sygehus Sønderjylland, og de enkelte sygehuse skal nu i gang med at se på, hvordan midlerne til introduktion skal bruges, så introduktionsforløbene tilrettelægges bedst muligt.

Læs hele pressemeddelelsen her​

2021-Tilskud-til-intro

Særligt benyttede sider på dbio.dk