dbio-Syddanmark på Folkemøde

Dbio-Syddanmarks hovedbestyrelsesmedlemmer, Jesper Rønn, Trine Rasmussen og Hanne Bonde har deltaget i det årlige Folkemøde på Bornholm, læs Hannes beretning fra de 4 dage på solskinsøen

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør 

Her er Hannes beretning:

folkemøde-streamer

Turen startede onsdag den 12/6 ved 14-tiden, hvor bilen blev pakket i Skallebølle, og vi vendte næsen mod Ystad. Det var med lidt nervøsitet, da vi havde hørt skrækkelige historier om den nye færges dårlige sejle-egenskaber. Det viste sig dog at vi var heldige. Da vi stævnede ud kl. 18:30 havde vinden lagt sig nogenlunde, og der var kun en god halv time hvor det gyngede og raslede noget. De,, der havde valgt eftermiddagsafgangen, var blevet rusket grundigt igennem og færgen havde været præget af søsyge passagerer.

Ved 21-tiden ankom vi til Gudhjem Feriecenter, fik pakket ud og sagt goddag og godnat til dem, der var kommet før os - inden vi tørnede ind.

 Torsdag formiddag tog vi bussen, som vi delte med HK kommunal, ind til Allinge for at overvære åbningen på cirkuspladsen.

Herefter holdt vi et kort breefings-møde og så gik vi i gang med arbejdet med at udbrede vores budskab:  

"Bioanalytiker - vejen til en sikker diagnostik" 

​#rigtigtførstegang

folkemøde--2

Torsdag havde vi ikke åbent på vores stand i det fælles sundhedstelt, så eftermiddagen blev brugt på at høre diverse debatter. Den første jeg hørte, var debatten i det fælles sundhedstelt.

”400.000 multisyge: Kan ny behandlingstilgang mindske byrden”
En debat hvor vi hørte, hvor svær gangen i

sundhedsvæsnet er for kronikere, der også har følgesygdomme, der ikke bliver taget hånd om.

Derefter var der en debat i Danske regioners telt.

 " Hvorfor tage på sygehuset, når det kan klares hjemme”
Kan man opretholde lighed i sundhed når der digitaliseres i den borgernære sundhed. Er ældre digitale analfabeter? Giver en skærm mere nærhed eller mere distance. 

Torsdag aften var der fællesspisning for hovedbestyrelsen. Derefter var der et arrangement i det fælles sundhedstelt hvor Martina Jürs deltog i en sundhedspolitisk dyst. Kl. 22.00 gik bussen hjem igen til Gudhjem feriepark hvor dagens oplevelser blev drøftet i den ”lune” sommeraften.

Fredag afgik bussen kl.8:15, og dagen gik i gang. Vores stand med blodsukkermåling blev bemandet, og vores konkurrence omkring diagnostik i kommunerne blev sat i søen. Vi var blevet inddelt i hold, og de, der ikke havde opgaver, gik i gang med at være synlige i debatterne.

Mit program fredag bød bl.a. på:

”Hvordan forbedrer vi den nære sundhed for borgerne” hos HK kommunal. Et godt arrangement hvor der blev arbejdet og drøftet i grupper. Det var interessant at høre hvordan lægesekretærerne ser deres fremtidige rolle i sundhedsvæsnet, og inspirerende at tale med den anden faggruppe.

folkemøde---3

”Digitalisering i sundhedsvæsnet er svaret. Men på hvad?”   hos professionshøjskolerne. Her tog man fat på den etiske dimension” skal vi, bare fordi vi kan?”. Det blev også drøftet hvordan skolerne skal kunne løfte opgaven med at forberede dimittenderne til et konstant foranderligt arbejdsmarked, der bliver mere og mere automatiseret og digitalt. Efter debatten havde jeg en kort samtale med næstformand i region Syddanmark Poul Erik Svendsen. Min bekymring gik på at sundhedsvæsnet kan blive oversvømmet af en masse teknologi, opfundet af private firmaer, som vi måske slet ikke har brug for, eller som ikke giver værdi.

”Borgerhøring om opgaveglidning i sundhedsvæsnet” hos apotekerforeningen og Pharmadanmark. Her var det farmakonomernes kompetencer der blev drøftet, samt deres muligheder for at afhjælpe lægemanglen ved at overtage nogen af opgaverne fra de privatpraktiserende læger. Det var der en repræsentant fra yngre læger i publikum, der absolut ikke var enig i.

”Livets store valg”  i Skurvognen. Der blev også lige plads til et indslag, der ikke handlede om sundhed. Emil Thorup ledede her en quiz om livets store valg. Her lærte vi, at unge mænd på 18-25 er de mest økonomiske uansvarlige, at iværksætteri er risikabelt - og at man skal gøre det mens man er ung og har ”råd” til at fejle.

folkemøde---4

Der var ikke arrangeret fællesspisning og aftensmaden blev derfor en ”dansk gris i bolle” under et træ sammen med Jesper Rønn, Merete Kjeldgaard og Anette Vestergård fra dbio-Nord. En del af folkemødeopgaven er også at få skabt gode relationer i hovedbestyrelsen så vi valgte at spise sammen og tale om dagens oplevelser.

Lørdag startede igen tidligt. Mine opgaver denne dag var at stå i standen fra morgenstunden og derefter ud at stå med vores ”roll ups” og indfange borgere og politikere til en snak om diagnostik og kvalitet.

Efter frokost blev det til en enkelt debat hos yngre læger

”Er supersygehuse så super” Bliver vi raskere? Bliver det nemmere? Bliver det sikrere? Bliver det hurtigere? Ved den debat deltog borgmesteren fra Tønder, der fortalte om arbejdet med at bevare Tønder Sygehus, som et tilbud til borgerne i den sydvestlige tyndt befolkede del af region Syddanmark, i et samarbejde mellem regionen, praksis og kommunen, på trods af siloer, kasser og tradition. 

Efter den debat begyndte de tunge skyer at trække sig sammen om Allinge og dbio-Syddanmark tog tilbage til Gudhjem. Vi nåede næsten op i den medbragte bil inden vejret brød løs med regn torden og vindstød.

Jesper og Trine tilbragte aftenen i Gudhjem og jeg tog på familiebesøg hos lillebror i Østerlars.

Søndag morgen kl. 7 var bilen pakket igen og hjemturen startede. Nu var vejret fint igen og sejlturen gik gnidningsfrit.

kl. 12.30 landede vi igen i Skallebølle og Jesper og Trine kunne køre det sidste stykke hjem til Kolding og Møgeltønder. 

folkemøde----1

Hilsen fra Hanne Bonde.

Særligt benyttede sider på dbio.dk