Den nye Ferie- Ferie- Ferielov

Der er, som det nok er mange bekendt, vedtaget en ny ferielov. Læs om de nye regler og overgangsordningen i artiklen her, som stammer fra en temadag i dbio-Syddanmark.

Nyhed

​​​​​​​​​​​​​​​​​ Af Hanne Nielsen Bonde, regionsformand

2018-ferielov---nederst-OK

Ifølge den lov vi har nu, skal man ”yde før man kan nyde”. D.v.s. at man fra 1. januar til 31. december det ene år optjener ferie; som så afholdes det efterfølgende år fra 1. maj til 30. april året efter. Det betyder at man kan risikere at arbejde 16 måneder, før der er optjent penge til betalt ferie.(hvis man bliver ansat førte gang 1. januar.

Det var man ikke imponeret af i EU. Der er et direktiv der siger, at EU borgere har ret til 4 ugers betalt ferie hver år. Så vi blev bedt om at ændre vores lov.

Det er nu sket, og fra 1. september 2020 skal vi til at holde ”samtidighedsferie”.
Når først vi kommer i gang og ferien ruller er det ikke noget problem, men der kommer en overgangsordning, som der lige skal holdes styr på.
 
Alle TR og ledere i dbio-Syddanmark var derfor inviteret til det første informationsmøde om den nye måde at holde ferie på.

Sara Bech Jochumsen, jurist i dbio, havde et oplæg, hvor loven blev gennemgået, og der var mulighed for at stille spørgsmål.

Vi var ca. 40 deltagere, så nu er der i hvert fald mange i regionen der kan svare på spørgsmål.
 
 
Det er et emne der vil blive behandlet på TR møder fremover, så vi skal nok få jer godt igennem overgangsordningen.

Særligt benyttede sider på dbio.dk