1. maj - hvordan gik dagen på laboratorierne

Efter rundspørge blandt tillidsrepræsentanterne (TR) på de biokemiske afdelinger er der her et forsøg på at danne et overblik over, hvordan 1. maj takles rundt omkring på dbio-Syddanmarks regionale arbejdspladser.

dbio-Syddanmark

​Det er svært at sige noget generelt i forhold til de forskellige laboratorier. Nogle steder er dagen forløbet fint - med arbejde, der svarer til weekendarbejde.

Andre steder har det knebet - lidt eller meget - med at få begrænset arbejdsmængden.

Her er nogle af de tilbagemeldinger der er kommet fra TR:

  • Der var ikke den store forståelse hos de andre personalegrupper, som skulle bruge laboratoriernes ydelser for blandt andet at kunne udskrive patienter så tidligt som muligt.
  • I 2018 havde man på et laboratorium foregrebet tingene ved at kalde ekstra personale ind den 1. maj. Det havde man ikke gjort i år, derfor blev det en meget travl dag!
  • Arbejdsmængden har været passende.

På de fleste af de laboratorier, der har meldt tilbage, har der været normale hverdagsprøvetagningsrunder om morgenen. Det har man håndteret lidt forskelligt:

  • Ved at have et næsten normalt hverdagshold på arbejde – her er der så nogle, der har kunnet gå til middag.
  • Ved at have lidt større bemanding end i weekenden
  • Ved at have weekendbemanding, der så har haft drøntravlt (et eksempel er at morgenrunden varede 1½ time mere end normalt – med det resultat at prøvesvarene kom senere ud på afdelingen)

Ambulatorieåbning har man heller ikke taklet ens:

  • Lukket ambulatorium
  • Halvåbent ambulatorium
  • Åbent ambulatorium, hvor der dog kom færre, end mormalt
  • I ambulatorier, hvor der er tvungen tidsbestilling til blodprøvetagning/EKG burde man have kunnet undgå ambulante patienter. Der har været enkelte patienter, fordi tidsbestillingen ikke er blevet spærret 100%

Modtagelse af prøver fra praksis:

  • Nogle steder har man modtaget praksisprøver
  • Andre steder holdt man lukket for modtagelse af prøver fra praksis – med det resultat, at der 2. maj var en del prøver fra praksis, som var for gamle.

Undervisning/sidemandsoplæring af studerende:

  • Der er meldinger om, at der har været studerende, som de uddannede bioanalytikere skulle tage sig af.

Der er altså stadig noget at arbejde med i forhold til planlægning af arbejdet på flere af laboratorierne på dbio-Syddanmarks regionale arbejdspladser.

På torsdag kan du læse,Hanne Bonde udtale sig om dbio's holdning til 1. maj problematikken  - og hvorfor det lige er 1. maj der er fridag i stedet for grundlovsdag.​

Særligt benyttede sider på dbio.dk