OK21 skydes i gang med optaktsmøder

dbio varmer op til overenskomstforhandlinger for staten og regioner med møder for tillidsrepræsentanter og ledere i foråret 2020. dbio har igen fokus på, at alle skal have et bæredygtigt arbejdsliv.

Nyhed

 

149379_OK 21_smaltbanner

Af Tina Groth-Andersen, konsulent

ok21 møder

Hvad rører sig på din arbejdsplads? Hvad fungerer i jeres overenskomst, og hvad fungerer ikke?

I foråret 2020 holder Danske Bioanalytikere en række møder for tillidsrepræsentanter og ledere i dbio-regionerne.

Målet er at klæde tillidsrepræsentanterne på, høre lederne og fornemme stemningen blandt medlemmerne.

OK21: Ny overenskomst

dbio forhandler i foråret 2021 om ny overenskomst for bioanalytikere og laboranter og for ledere i både regionerne og i staten.

dbio forhandler i regionerne sammen med både Sundhedskartellet, som dækker bl.a. sygeplejersker, tandplejere og fodterapeuter, og Forhandlingsfællesskabet, som dækker 565.000 ansatte i kommuner og regioner. dbio forhandler som en del af CO10 for bioanalytikere i staten.

Bæredygtigt arbejdsliv

Udklip_timeline

På optaktsmøderne i foråret fortæller formand Martina Jürs tillidsrepræsentanter og ledere om, hvilke temaer der tegner sig på den store bane, og hvad der sker, hvornår. dbio har igen til OK21 valgt bæredygtigt arbejdsliv som tema:

”Bæredygtighed er det nye sort, og det skal også gælde vores medlemmer! Vi skal kunne holde til at gå på arbejde – hele livet. Men det er meget forskelligt, hvad et godt arbejdsliv er for os hver især. Jeg glæder mig til at høre en masse eksempler fra hverdagen og få sat ord på, hvad der kan give et mere bæredygtigt arbejdsliv for dbio’s medlemmer”, siger Martina Jürs.

Krav indsamles senere

dbio samler krav ind inden sommerferien. Du kan aflevere krav både som en gruppe, fx din arbejdsplads eller som enkeltperson. dbio opfordrer tillidsrepræsentanterne til at holde møder på arbejdspladsen, hvor I kan tale om, hvilke krav, I har. 

16/1-2020: Ved en fejl fremgik det tidligere, at optaktsmødet i dbio-Nordjylland var i februar. Det er ikke korrekt. Mødet afholdes d. 11. marts.​

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk