Kom forrest i køen til studieboliger

Er du studerende og medlem af Danske Bioanalytikere, har du fortrinsret til studieboliger i København og Aalborg. Den 29. oktober er der åbent hus på nye studieboliger i København.

Nyhed

Af Michael Dam Andreasen, presse- og kommunikationskonsulent, PKA

WEBValby_Poppelstykket2
Med de nye studieboliger i Valby kan du som medlem af dbio komme forrest i køen til i alt ca. 225 studieboliger. Illustration: PKA

I de store studiebyer kan det være svært at få tag over hovedet som studerende. Men du kan skyde genvej i boligkøen, hvis du er studerende og har været medlem af Danske Bioanalytikere i mindst et halvt år.

Til februar 2018 står 109 nye studieboliger i Valby klar til indflytning, hvor der både er franske altaner, tagterrasse og 7 handicapvenlige boliger.

Du kan komme til åbent hus den 29. oktober fra kl. 13 til 14 på Poppelstykket 12, 2450 København SV, hvor du også har mulighed for at skrive dig op til boligerne.

225 studieboliger

Med de nye studieboliger i Valby kan du komme forrest i køen til i alt ca. 225 studieboliger i København og Aalborg. Det er bioanalytikernes pensionskasse, PKA, der står bag boligerne.

Ungdomsboligerne er i forskellige størrelse og går fra 1-værelses til 3-værelelses boliger. Studieboligerne har fælles opholdsrum, fælleskøkken, fællesvaskeri etc.

www.findbolig.nu finder du de ledige studieboliger under pensionskassen PKA. På siden kan du også læse mere om de enkelte boliger, og hvordan du søger.

Særligt benyttede sider på dbio.dk