Bioanalytikerkaffe til Tjenestemandstirsdag foran Christiansborg

Græsrodsbevægelsen #slutmed1969 forsøger hver tirsdag at råbe Christiansborg op for et opgør med tjenestemandsreformen, og i denne uge gav dbio kaffe til de fremmødte. Den samlede fagbevægelsen efterlyser en trepartsforhandling.

Nyhed
Skrevet af
Tina Groth-Andersen, konsulent og Niels C. Jensen, journalist
lotte_demo_web tjenstemandstirsdag
kaffekop
Der var kø ved kaffevognen til Tjenstemandstirsdag på Slotspladsen foran Christiansborg i tirsdag. Danske Bioanalytikere havde sponseret kaffevognen, som en støtteerklæring til græsrodsbevægelsen #slutmed1969. Foto: Martina Jürs. ​

Caffe latte, cappuccino eller cortado? Sol og aprilkulde gav en konstant kø ved den kaffevogn som Danske Bioanalytikere havde sponsoreret ved denne uges tjenestemandstirsdag på Christiansborg Slotsplads. 

Græsrodsbevægelsen #slutmed1969 arrangerer hver tirsdag en demonstration, hvor blandt andre jordemødre, socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og bioanalytikere møder op for at vise deres utilfredshed med lønnen for de kvindedominerede fag.

”Vi løser ikke et lønefterslæb på mere end 50 år over natten. Vi foreslår en trepartsforhandling, hvor vi sammen med regeringen og arbejdsgiverne kan få et fælles billede og få taget hul på en løsning. Det er dejligt, at mange politikere allerede har tilkendegivet, at vi skal se på tjenestemandsreformen, men det er også tid til at sætte handling bag ordene”, siger Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere, som selv var til stede på Slotspladsen i tirsdags.

Borgerforslag om ligeløn

Demonstrationen Tjenestemandstirsdag udspringer af et borgerforslag om ligeløn, som kræver, at Tjenestemandsreformen fra 1969 ophæves. En reform som betød, at de kvindedominerede fag lønmæssigt blev indplaceret lavere end sammenlignelige mandefag i det offentlige, og derfor den dag i stadig har en lavere løn.

Borgerforslaget fik på blot 9 dage mere end 50.000 underskrifter og skal behandles i Folketinget d. 20. maj.

Hele fagbevægelsen efterlyser trepartsforhandlinger

Fagbevægelsen har gentagne gange forsøgt at adressere ligeløn ved overenskomstforhandlingerne. Men forhandlingerne sker indenfor en økonomisk ramme, som ikke kan lukke løngabet, mener fagforeningerne. 

Allerede inden OK21 var Forhandlingsfællesskabet enige om at bede Christiansborg om at løse problemet ved at afsætte en omfattende pulje, som ikke betales af de andre offentligt ansatte.

Forhandlingsfælleskabet opfordrer også nu politikerne på Christiansborg til at invitere til trepartsforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne på det offentlige område.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk