Bert om OK 18: ”Jeg glæder mig helt vildt”

Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

Arbejdspladserne har nu sendt deres krav til OK 18 ind til dbio. Hvad er det for krav, medlemmerne stiller?

Bert: Arbejdspladserne sender gruppebesvarelser ind, og flere har svaret i år end ved sidste OK i 2015. Hele tre ud af fire arbejdspladser og også flere ledere i regionerne har svaret, og det glæder mig. For det viser, at medlemmerne er engagerede i overenskomstforhandlingerne.

Kravene er dem, vi kender, nemlig løn, pension og arbejdstid. Det er tydeligt, at medlemmerne ønsker indflydelse på deres arbejdstid.

På statens område har tillidsrepræsentanter og medlemmer også sendt kravskema ind, her er fokus meget stærkt på lønstigninger. Det er meget naturligt, da pensionsprocenten i staten allerede er oppe på de 18 procent, som dbio går efter for alle.

Hvad tror du er grunden til, at flere har sendt krav ind i år?

Bert: Vores slogan denne gang er ”Bæredygtigt arbejdsliv JA TAK”. Det budskab, tror jeg, har ramt plet ude på arbejdspladserne, hvor de mærker udfordringerne med at få arbejde og fritid til at hænge sammen på grund af travlhed og besparelser.

Vores OK 18-tour rundt i landet i foråret var også velbesøgt. Af både tillidsrepræsentanter og ledere. Så tillidsrepræsentanterne har måske også været bedre klædt på til debatterne på arbejdspladserne i år.

Endelig spiller det nok også ind, at vi i år samlede krav ind inden sommerferien og kort tid efter vores OK-tour, så diskussionerne var friske i erindringen.

Er der overraskelser blandt kravene? 

Bert: Løn og pension er jo altid blandt de vigtigste krav, men i år er der faktisk flere, som nævner løn som mere vigtigt end mere i pension.

Det er også overraskende, at færre ønsker såkaldt forlodsfinansiering. Det vil sige, at vi i overenskomsten øremærker penge, der skal bruges til lokalløn. Tidligere har bioanalytikerne jo været mere positive over for lokalløn end de andre i Sundhedskartellet, men nu ser det ud til, at de har ændret holdning.

Hvorfor tror du, at medlemmerne har skiftet holdning til lokalløn?

Bert: Jeg tror, at de frygter, at de sætter for mange penge i noget, som ikke fungerer. Nogle steder lykkes forhandlinger om lokal løn, mens andre mødes med argumenter om, at der ikke er nogle penge.

Allerede i dag udgør lokalløn 8-9 % af den samlede løn, men stopper en medarbejder, løber tillæg ikke tilbage til kolleger. Det ved jeg, at der er mange, som er rigtigt utilfredse med.

Er der andre krav, som skiller sig ud?

Bert: Rigtig mange ønsker fritvalg. De vil gerne selv kunne disponere over, fx om de vil have omsorgsdage, pension eller penge. To tredjedele er positive over for en tidsbank, hvor de kan spare timer op, som de selv kan bruge, når de har behov for ekstra frihed. De er med på ideen, men de ser udfordringer.

De er bekymrede for, om de reelt også kan få brugt de opsparede timer, når de ved, hvor svært det er at undvære en kollega i arbejdsplanen. Og de er også bange for, om de omvendt kan blive pålagt at bruge timerne, når det er fordelagtigt for arbejdspladsen, men ikke for dem.

Kan du bruge den viden i forhandlingerne?

Bert: Ja, det giver mig et solidt grundlag, når jeg skal argumentere over for arbejdsgiverne. De kan godt få mere fleksibilitet af medarbejderne, men det skal også være fleksibilitet på vores præmisser, så vi kan holde til hele arbejdslivet.

Rigtig mange ønsker at have ret til fri grundlovsdag og ikke 1. maj som nu. Hvad siger du til det?

Bert: Vi kommer ikke til at stille kravet om fri grundlovsdag i stedet for 1. maj ved OK 18, for organisationerne i Forhandlingsfællesskabet er ikke enige om det. Jeg vil dog lige nævne, at det jo var arbejdsgiverens krav, at de to halve fridage 1. maj og grundlovsdag skulle samles til én hel fridag. Og så var der flertal blandt organisationerne for, at det blev 1. maj.

Den dag, som er arbejdernes kampdag, betyder da også noget for mig personligt efter mine mange år i fagbevægelsen, men jeg kan sagtens se, at det er et problem på arbejdspladserne. Lægerne har jo ikke fri 1. maj, men har fuld bemanding. Jeg er derfor glad for, at det kom med i overenskomsten, at man kan lave lokale løsninger, hvis man kan blive enige om det på en arbejdsplads.

Mange nævner også, at nogle grupper blandt bioanalytikerne bør have mere i løn end andre, fordi de halter bagud lønmæssigt. Det vil sige, at der afsættes særlige puljer ved OK 18, som dbio kan bruge til at løfte disse grupper. Hvis der bliver sådanne puljer, hvem skal så have ekstra i løn?

Bert: Der er rigtig gode argumenter for at løfte lønnen for mange grupper. Her tænker jeg bl.a. på de nyuddannede, på laboranterne, på afdelingsbioanalytikerne og på underviserne. Jeg er glad for, at så mange peger på, at vi skal tilgodese særlige grupper.

Men jeg kan ikke lægge noget fast endnu. Vi ved ikke, hvor mange penge det kommer til at dreje sig om, og om der overhovedet bliver sådanne puljer. Det allervigtigste for mig er at vide, om medlemmerne vil acceptere at skævdele, så nogle grupper får mere end andre. Over halvdelen af arbejdspladserne siger således ja til puljer, og rigtig mange ledere nævner det også.

Bæredygtigt arbejdsliv er dbio’s slogan for OK 18. Mange nævner, at de ønsker sig mere frihed. Fri til at tage sig af børn, gamle forældre m.m. Er det noget, du vil gøre noget ved? 

Bert: Vi ved, at arbejdsgiverne ønsker mere fleksibilitet af medarbejderne, men det skal gå begge veje, og i lyset af det aktuelle arbejdspres på arbejdspladserne har vi også en beskyttelsesdagsorden. Vi skal sikre, at arbejdsgiverne ikke presser citronen for hårdt.

Så øget fleksibilitet skal også være på vores præmisser. Frit-valg og opsparing af timer i en tidsbank kan være en løsning, men måske skal vi også diskutere bemanding.

I dag er det sådan, at medlemmer lader være med at tage telefonen på deres fridage for at undgå at blive kaldt ind på ekstravagter. Hvis ens egne vilkår er rimelige, kan man godt tage hensyn til andre og tage en ekstravagt for at hjælpe kollegerne.

Men vi har nået et punkt, hvor mange ikke har mere overskud at give af. Bioanalytikere kan ikke engang få deres vagtfridag, i stedet er vagtbelastningen øget. Her mener jeg, at meget kan løses ved normering, kort sagt at ansætte flere. Men mange forskellige løsninger skal i spil.

Flere økonomer har i pressen udtalt, at det går så godt for dansk økonomi, at der er plads til lønstigninger. Vil de gode tider smitte af på jeres forhandlinger?

Bert: Ja, det skal smitte af. Det vil vi kæmpe for. Vi skal have en ordentlig lønudvikling, ja, men er der også plads til en ordentlig sektor? Det er jeg mere bekymret for. 5 kroner mere i timen er jo lige meget, hvis man mangler 3 kolleger i normeringen.

Det er et kæmpe problem, at politikerne ikke vil prioritere sundhedsvæsenet, og at de fastholder besparelserne i det offentlige på 2 procent om året. Som offentligt ansatte skal vi kræve ordentlige ansættelsesforhold og et arbejdstempo, vi kan holde til. Hvad forudser du bliver særlige knaster i forhandlingerne?

Bert: Lønstigningerne er en svær knast. Arbejdsgiverne vil have samme ramme som i 2015. Vi vil have højere lønstigninger end i 2015. Reguleringsordningen er en anden knast. Skal vi beholde den ordning, som skal sikre, at de offentlige lønninger aldrig kan overstige lønningerne i det private?

Eller skal vi af med den og så risikere, at vi ikke ”samles op” af ordningen, der også sikrer en parallelitet til de private lønninger.

Medlemmerne har indsendt deres krav, hvad sker der nu?

Bert: Kravene skal nu bearbejdes og prioriteres i Hovedbestyrelsen og diskuteres yderligere på dbio’s regioners generalforsamlinger i september. Derefter samles alle krav fra Sundhedskartellets organisationer sammen og prioriteres.

Nogle af kravene går videre til samme proces i Forhandlingsfællesskabet. I december udveksler vi så krav med arbejdsgiverne, og så går forhandlingerne for alvor i gang.

Glæder du dig?

Bert: Ja, jeg glæder mig helt vildt. OK-forhandlingerne er jo den vigtigste opgave for en fagforening. At sikre de bedste vilkår for medlemmerne. Og jeg er optimist.

Vi har haft gode politiske møder med arbejdsgiverne om periodeprojekterne. Der er en generel økonomisk fremgang i samfundet, og vi har et formidabelt samarbejde i Forhandlingsfællesskabet. Vi har det bedste udgangspunkt, siden jeg blev formand i 2008.

• Danske Bioanalytikere forhandler overenskomst for bioanalytikere på sygehusene sammen med både Sundhedskartellet, som dækker i alt 11 sundhedsorganisationer, og Forhandlings-fællesskabet,
  som dækker i alt 51 organisationer.

• For bioanalytikere ansat i Staten på fx Statens Serum Institut eller professionshøjskolerne forhandler Danske Bioanalytikere sammen med CO10.

• Formand Bert Asbild er med i forhandlings-delegationen i både Sundhedskartellet og Forhandlingsfællesskabet, og han sidder også i bestyrelsen i CO10.

• ”Allerede i dag kan det være svært at få lov til at afspadsere, så længere perioder med afspadsering for den enkelte kan være svært at se kan lade sig gøre.”

• ”Ideen er god. Man kan have mulighed for at tilrettelægge, hvordan man ønsker at arbejde.
  Udfordringen er, hvordan det skal lade sig gøre i praksis.”

• ”Ideen er rigtig god, men vi kan også se problemer i den. Arbejdspladserne skal tilpasse deres normeringer efter, hvordan man tænker at bruge sine opsparede timer.”

• ”Det er fint at have muligheden for at spare nogle ekstra ’seniordage’ op. Vi skal arbejde længere, og vi lever længere, og med de forringelser, der er på ældreområdet, vil det være rart med sådan en mulighed.”

• ”Hvad med jobskifte og ansættelsessamtale, hvis man har 500 timer i banken?”

• ”Vi er sårbare på en lille arbejdsplads. Øget arbejdspres på dem, der er på arbejdspladsen. Men rigtig god ide.”

• ”Hvis afholdelse af timerne i tidsbanken skal være, når arbejdspladsen tillader det, bliver det
  svært at afholde timerne. Vi er pressede og ikke nok ansatte.”

• ”Vi ser flere muligheder i, at vi får en pose penge til fritvalgsordning.”

• ”Fritvalgsordningen synes vi alle er en super god ide, så alle selv kan vælge, hvad de vil bruge omsorgsdagene til, og alle får omsorgsdage uanset børn eller ej.”

Kilde: Udsagnene er et lille udpluk af medlemmernes bemærkninger i de krav, arbejdspladserne har sendt ind til dbio.