Fagbladet nr. 9 2018

Ja, så blev det tid til at sige farvel; jeg genopstiller ikke som jeres formand.
Efter ti år på posten som formand for verdens måske bedste – som det lyder i en vis ølreklame – men i hvert fald mest dynamiske, lille fagforening, skal der nye kræfter til, og jeg skal forsøge at indhente mine forsømmelser som far og de seneste år også som bedstefar for Tristan, Gabriel, Vera, Thor og Vilde.

Det har været et begivenhedsmættet årti. Indimellem har det også været hårdt. Til tider er opgaverne kommet vælten- de oveni hinanden. Andre gange har det været frustrerende langsommeligt at nå til et gennembrud eller et resultat. I alle årene har vi som fagbevægelse været oppe mod en øko- nomiforståelse, der har betydet, at der virkelig skulle kæm- pes – ja, kæmpes! – for at få arbejdsgiversiden til at erkende, hvor megen værdi I er med til at skabe for vores samfund.

Men det altid været kampen værd, og jeg har nydt den 24/7/365.

Jeg kom til København med en baggrund som fællestil- lidsrepræsentant på Odense Universitetshospital gennem 27 år og med et ønske om at gøre afstanden mellem med- lemmerne og dbio kortere. Jeg havde også en ambition om at samle fagbevægelsen og nytænke forhandlingssyste- met. Og altid at arbejde for større synlighed for faget og faggruppen udadtil. Men også gøre dbio mere synlig ind- adtil, det er nok så vigtigt.

Nogle ting er lykkedes, andre er stadig i proces, og sådan vil det formentlig altid være. Men det har været et kæmpe privi- legium at have fået lov til at være med til at arbejde for jeres interesser. ”Være med til”, for jeg har heldigvis i alle ti år arbej- det sammen med en bomstærk hovedbestyrelse og et forret- ningsudvalg med to med-formænd – altså kvinder! – der nok skulle sætte mig på plads, når det var nødvendigt. Vigtige har også været de mange møder, jeg har haft med jer ude i landet, og hvor jeg også sommetider har fået læst og påskrevet, når I har været uenige i dbio’s politik. Jeg kvitterer med et lille buk for diskussionerne; jeg ved, at de har gjort os alle klogere.

Ikke mindst er jeg dybt taknemmelig for, at den sidste udmarvende marathon-omgang ved overenskomstfor- handlingerne i år trods alt endte med så overbevisende et resultat. Og mere end det; med befolkningens anerkendel- se af de offentligt ansattes værd. Den kamp var med jeres muntre opbakning med til at give den samlede fagbevæ- gelsen et kæmpe boost; hold da op, hvor er jeg glad for, at jeg fik den oplevelse med.

Så tak for ti fantastiske år og for den tillid, modstand og opbakning, I alle har givet mig. Jeg vil savne jer.

I er bare de bedste! 

Bert Asbild, formand indtil kongressen den 20. og 21. november i Danske Bioanalytikere