Fagbladet nr. 7 2020
Hvis vi ikke skal blive for få, skal vi knokle for at blive flere. Mange flere!
Der er god grund til at råbe hurra, når man læser tallene fra årets optag til de videregående uddannelser: 2290 har søgt ind på bioanalytikeruddannelsen på de seks uddannelsessteder, det er 201 flere end sidste år. 733 havde uddannelsen som førsteprioritet, 72 flere end i 2019. Med andre ord; flere unge kan se en mening med at tage netop ”vores” uddannelse. I denne omgang er der også blevet optaget 42 flere studerende, bl.a. som resultat af en aftale mellem regeringen og Folketinget om flere uddannelsespladser indenfor velfærdsfagene ovenpå coronakrisen.
Men det er langt fra nok! dbio har gennem flere år presset kraftigt på for at få øget dét, vi i fagsprog kalder dimensioneringen. Det er en sag, der er prioriteret helt oppe i toppen af vores fagpolitiske dagsorden. Der er ganske simpelt brug for flere bioanalytikere, også uden det ekstrapres, som den igangværende sundhedskrise ellers har gjort helt tydelig for enhver. De næsten panikagtige tilstande, der hen over foråret herskede på flere klinisk mikrobiologiske afdelinger, bundede bl.a. i, at der ikke var nok kvalificerede medarbejdere at trække på, da testkapaciteten skulle bankes op. Og der er masser af andre afdelinger, specialer og områder i landet, hvor der er ledige bioanalytikerstillinger.
Hvis vi tager højde for såvel faggruppens høje gennemsnitsalder og snarlige pensionering som antallet af bioanalytikerjobs, der er besat af andre faggrupper, burde vi øge optaget med ca. 120 om året. Det drejer sig ikke bare om at dække det nuværende og umiddelbart kommende behov, men også om at bruge bioanalytikernes kompetencer bedre. Der er masser af nye opgaver og udviklingsperspektiver – hele POCT-området, det nære sundhedsvæsen og personlig medicin fx – der naturligt er i tråd med vores fags grundsubstans. Der bør vi også kunne byde ind i fremtiden.
Et af de springende punkter er desværre det begrænsede antal kliniske uddannelsespladser; dér bliver vi nødt til at være mere opfindsomme. Og rummelige. Jeg ved, at det kan opleves som en ekstra byrde at skulle tage imod grønne studerende ude på laboratoriernes – ikke mindst, hvis man i forvejen har hujende travlt. Men jeg vil appellere til, at I ser det som en meningsfuld pligt at være med til at sluse de studerende godt i ind vores interessante, nødvendige og udviklende faglige fællesskab.
Hvis vi ikke skal blive alt for få, bliver vi nødt til at gøre en målrettet indsats for at blive flere. Mange flere. Og vi bliver nødt til at gøre det sammen.
Det drejer sig ikke bare om at dække det nuværende og umiddelbart kommende behov, men også om at bruge bioanalytikernes kompetencer bedre.
Af Martina Jürs, formand i Danske Bioanalytikere
