Fagbladet nr. 6 2018

Tak! Og tillykke; det var virkelig stort at have jeres opbakning

Mens denne leder skrives, er jeg stadig ret træt og tummelumsk efter Store Bededagsforliget og de mange, lange forhandlinger i Forligsinstitutionen. Men først og frem - mest er jeg superglad og vildt lettet. Det håber jeg også, at I er.

Glad fordi, vi faktisk har fået en ganske flot lønramme, der sikrer reallønnen over de næ- ste tre år. Og fordi vi fik afværget alvorlige forringelser af medlemmernes arbejdstidsvil- kår. Lettet, fordi vi undgik en lammende storkonflikt.

Og endnu mere glad, fordi fællesskabet og den danske model faktisk holdt til presset. OK, der var et soloudspil på et tidspunkt, men det fik ikke solidariteten til at ryge i vasken.

Allermest glad er jeg for den opbakning, jeg oplevede gennem hele forløbet fra jer der- ude. Både I, der mødte op på Sankt Annæ Plads med de selvlysende grønne jakker og de røde bloddråbe-skilte. Så vidunderligt, at se jer oppe fra vinduerne og fantastisk, når jeg fik snakket med jer i pauserne; det var virkelig stort.

Det samme til alle jer, der lavede aktioner ude i landet. Det gjorde indtryk at se jeres en- tusiasme på dbio.dk. Og 1000 tak for alle de fine mails og beskeder på Facebook, hvor I har bakket op om mig og vores forhandlingslinje.

Det var SÅ tæt på. Vi kunne være endt i kæmpe konflikt. Det forstod arbejdsgiverne hel- digvis – selvom de fra deres del af bordet håbede på, at der undervejs ville opstå ødelæg- gende sprækker i vores sammenhold på den anden side.

Den overhængende trussel om en storkonflikt fik i øvrigt sat et effektivt fokus på sund- hedsvæsenets ressourceproblemer. Og tydeliggjorde den opbakning der er i befolkningen til ordentlige og anstændige vilkår for de offentligt ansatte. Alene dét, var hele kampen værd.

Under arbejdet med at få nødberedskabsaftaler på plads, så lockouten ikke gik ud over livsvigtige funktioner på sygehusene, fik arbejdsgiverne nemlig en omgang anskuelighedsundervisning i, hvor pressede I er i sygehusvæsenet. De kunne nu omsi- der se, at der på mange afdelinger bare ikke er noget overflødigt at skære fra. Det har vi gentaget i årevis; det kan ikke længere ignoreres.

Jeg håber inderligt, at den erkendelse vil danne afsæt for, hvordan sundhedssektoren prioriteres og anerkendes de kommende år. Og for den respekt, I som offentligt ansatte får. Som I i dén grad fortjener!

Det var jo også derfor, vi gik ind i OK18; for at slå et slag for alle offent- ligt ansatte og deres uvurderlige bidrag til det danske samfund. Det lyk- kedes. Tillykke til os alle! 

Af Bert Asbild, formand i Danske Bioanalytikere

Særligt benyttede sider på dbio.dk