Fagbladet nr. 5 2019
Kunstig intelligens kræver knivskarpe data – og gennemtænkt etik
Vi møder allerede forskellige enkle former for kunstig intelligens i vores hverdag. Google Home var fx et julegavehit, og chatbots som Alexa, Siri og ikke mindst den insisterende damestemme på vores gps har vi nærmest vænnet os til. Vi ved vel også godt, at disse ”virtuelle assistenter” er styrede af algoritmer, der er baseret på enorme mængder af indhøstede brugerdata.
Kunstig intelligens – eller AI; artificial intelligence, som den gængse forkortelse lyder – er naturligvis også stærkt på vej i sundhedsvæsenet. Teknologien lover at kunne gøre os i stand til at stille hurtigere og mere præcise diagnoser, men vil samtidig udfordre de arbejdsfunktioner og patientrelationer, vi kender. Det handlede hele to, lange og vildt interessante op- læg netop om på årets Lederforum i Vejle i marts.
De ca. 70 forsamlede bioanalytikerledere var også fascinerede, kunne man høre på spørgelysten. Nu er vi heller ikke ligefrem et fremtidsforskrækket fag, men jeg tror nok, at mange deltagere alligevel blev overraskede over de perspektiver, der er ved at folde sig ud flere steder.
Som fx i Horsens, hvor det er idéen at benytte en bred vifte af persondata fra kommuner, almen prak- sis og sygehusene til at forudsige hvilke borgere, der står foran en umiddelbar, akut indlæggelse. Længe før der bliver ringet 112.
Eller i form af de personlige mikro-laboratorier, der er under udvikling. De kan løbende overvåge vores in- dividuelle sundhedstilstand som en slags ”Netflix for sundhed” – som det lød i programmet.
Den erkendelse jeg imidlertid sidder tilbage med efter Lederforum er, hvor nødvendig en faglighed vi besidder. Skal brugen af kunstig intelligens kunne forbedre og billiggøre vores sundhedstilbud, skal de data, de enorme supercomputere fodres med, knage- me være i orden. Det nytter bare ikke, at der er sjusk og fejl i fx de forskellige typer analysesvar, diagnose- algoritmerne skal baseres på. Bioanalytikernes sans for præcision, protokoller og procedure er ganske en- kelt forudsætningen!
Og det er en sundhedsfaglig debat om etikken også. Skal staten have lov til at overvåge befolknin- gens sundhedstilstand – også på individniveau? Skal forsikringsselskaber kunne forlange medicinsk ad- færdsmonitorering? Og hvordan med det gode gamle princip om ”informeret samtykke”?
Dilemmaer er der nok af; men jeg er alligevel glad for, at vi har en afgørende rolle at spille, når AI ind- passes i det danske sundhedsvæsen.
Det nytter bare ikke, at der er sjusk og fejl i fx de forskellige typer analysesvar, diagnose- algoritmerne skal baseres på
Af Martina Jürs, formand i Danske Bioanalytikere
