Fagbladet nr. 3 2017

OK17: Industrien har kridtet OK-banen op – vi er klar

Her knap et år inden vores egne overenskomstforhandlinger går i gang, har jeg med spænding af­ ventet den allerførste overenskomstfornyelse på det private område – nemlig Industriens – som kom i hus fredag den 10. februar. Resultatet er interessant. Ikke kun fordi vi ved, at resultaterne på det private arbejdsmarked smitter af på det offentlige, og dermed på vores forhandleres muligheder ved OK 18.

Men også fordi der med en pulje på 200 mio. gives et klart signal om, at nu skal medarbejderne opkvalificeres til at kunne klare sig på et højteknologisk arbejdsmarked, hvor robotter overtager stadig flere arbejdsopgaver. En udvikling som ligeledes buldrer afsted på vores arbejdspladser.

Forliget byder også på nytænkning af, hvordan vi løser problemet med en stadig mere skæv balance mellem arbejde og fritid. I en spritny undersøgelse fra Ugebrevet A4 siger fire ud af 10 danske lønmod­ tagere, at arbejdet fylder alt for meget. De kan ikke få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen og vil gerne have mulighed for at spare fritid op til hårde tider.

I den forbindelse vil jeg nævne Industriens nye seniorordning. Medarbejderne kan nu købe sig til 32 seniorfridage om året fra fem år, inden de kan gå på folkepension. Pengene kommer fra medarbejder­ nes fritvalgslønkonto og pensionsbidrag, som de så kan konvertere til fridage.

Om Industriens model kan inspirere os, vil jeg slet ikke tage stilling til nu, men jeg ved, at senior­ ordninger også er et ønske hos mange af jer.

Nyt er også Industriens resultat på arbejdstid, hvor der nu opereres med begrebet ”systematisk over­ arbejde”, hvor den enkelte kan arbejde op til 5 timer pr. uge, altså maks. 42 timer . Med systematisk over­ arbejde kan medarbejdere, der gerne vil spare nogle timer sammen til frihed, når de har brug for det, i en periode vælge at gå op i tid. Dog kun hvis virksomheden har brug for de ekstra timer.

Her nærmer vi os det, som Danske Bioanalytikere allerede gerne ville have haft med som krav siden OK 11 – nemlig timebanken. En ordning, hvor man kan arbejde færre timer i perioder af sit liv, mod til gengæld at arbejde i flere timer i andre: De ekstra timer sættes så i ”banken”.

Det vil I helt sikkert høre mere om i de kommende måneder, når vi går i gang med kravindsamlingen.

Som fagforeningsformand varmer det mig også at konstatere, at den hetz mod tillidsrepræsentanten som institution, som vi ser i det offentlige, tydeligvis ikke eksisterer på Industriens arbejdspladser. Årlige løntillæg der kan mærkes, længere opsigelsesvarsel og ret til faglig opdatering efter ophør med tillidshvervet i Industriens nye overenskomst, viser, hvilken værdi en tillidsrepræsentants arbejde til­ lægges.

Den samlede ramme i Industrien er ca. 6,9 procent over de næste tre år. Det lægger jo ikke op til løn­ fest, men efter min mening, er det et ganske pænt resultat. Transportforliget (også omtalt som normal­ lønsforliget), som er mest sammenligneligt med den offentlige overenskomst, er det næste forlig i ræk­ ken og kendt, når dette læses. Og så er vi klogere på vores ramme til OK18.

Vi er klar – håber også I er!

Jeg ved, at seniorordninger også er et ønske hos mange af jer.
...

Af Bert Asbild, formand i Danske Bioanalytikere

Fagbladet nr. 3 2017

Særligt benyttede sider på dbio.dk