Fagbladet nr. 2 2019
Ledernes knaldhårde dilemma
Regionspolitikernes mere eller mindre gennemtænkte dispositioner og ofte svigtende økonomiske overblik har endnu engang kostet fyringer ude på hospitalsafdelingerne. I denne ombæring er det Region Sjælland, der er kommet i så alvorlige budgetproblemer, at der skal skæres dybt. 16 bioanalytikere og laboranter er blevet sagt op – heraf hele seks, det vil sige alle – der var ansat på særlige vilkår, i de såkaldte fleksjobs.
Det kan I læse om her i bladet.
Det er svært at betragte baggrunden for de fyresedler som andet end endnu et grelt eksempel på, hvor barsk hverdagen er blevet derude på laboratorierne. Muligheden for fleksjob til medarbejdere, der har været langvarigt syge, er jo netop et udtryk for, at vi som samfund påtager os et socialt ansvar og giver gode medarbejdere, der kan og vil, endnu en chance.
Jeg ved, at de fleste ledende bioanalytikere konstant står i det evige dilemma mellem at skulle levere på effektiviteten – og så værne om et sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor der netop også er plads til medarbejdere, der fx er på nedsat tid og ikke går i vagt.
Når effektivitetsskruen så får endnu et vrid efter sådan en fyrings-massakre, kan det være næsten umuligt at tænke på andet end, hvordan afdelingen kan fungere mest smidigt. Og der er en medarbejder på almindelig overenskomst ofte et mere sikkert kort.
Jeg er langt fra den eneste, der siger det, men jeg gentager det gerne: Der skal simpelthen flere ressourcer til sundhedsvæsenet!
Ellers skal landspolitikerne bare holde op med at love befolkningen dét sundhedsvæsen i verdensklasse, de altid går til valg på. I stedet kunne de passende begynde at opføre sig ansvarligt over for dét sundhedsvæsen, vi rent faktisk har. Dét, som de desværre er i fuld gang med at nedbryde.
I alle de år, hvor den årlige 2 procent-besparelse var gældende, blev der nemlig virkelig effektiviseret. Det viser regionernes egne tal. Derfor er der heller ikke mere flommefedt at skære fra. Og når man så presser afdelingsledelserne til at give køb på den overordnede dagsorden om, at vi sideløbende skal sørge for at sluse langtidssygemeldte tilbage i jobs, forstår jeg godt den tilstand af desperation og frustration, der hersker ude på visse sygehusafdelinger.
Det urimelige dilemma bør alle de ansvarlige sundhedspolitikere også kunne bringes til at forstå. Det skal vi alle, dbio-politikere, repræsentanter, ledere og menige bioanalytikere være med til at gøre dem opmærksom på. Hver gang vi får muligheden
Jeg forstår godt den tilstand af desperation og frustration, der hersker ude på visse sygehusafdelinger.
Af Martina Jürs, formand i Danske Bioanalytikere
