Fagbladet nr. 12 2017
Frokostpausen er ikke et ”personalegode”, man kan sløjfe
"Uden mad og drikke, ...”. Nej, jeg behøver helt sikkert ikke færdiggøre ordsproget; logikken er indlysende.
Derfor er det også bekymrende, at offentlige arbejdsgivere nu er i fuld gang med at forgribe sig på den betalte frokostpause, da de mener, der er tale om en kutyme på linje med frugtordninger, som bare kan opsiges. Inspireret af DR, hvor arbejdsgiver forgæves forsøgte at inddrage den tidligere på året, har man på det statslige område gjort alvor af truslen nogle steder. Det kan lade sig gøre, fordi frokostpause for mange akademiske ansatte ikke er direkte formuleret i deres overenskomst.
For de fleste hospitalsansatte er den betalte frokost heldigvis en rettighed, der er omfattet af overenskomsten. Skal der pilles ved dét, skal spørgsmålet op på forhandlingsbordet. Sådan er det!
Men. Nu begynder de også i visse regioner – Midt og Hovedstaden (indtil videre) – at rykke; endnu er det ”kun” aktuelt hos medarbejdere i de administrative funktioner og på akademiker-overenskomst, men det betyder, at vi også skal være vældig meget på vagt.
Nu hvor det forkætrede 2 procents effektiviseringskrav – midlertidigt – er bortfaldet, bliver arbejdsgiverne ekstra kreative for at få mere arbejde ud af de samme medarbejdere. Fx at få dem til at arbejde til 16.30 i stedet for til 16.00 ved hjælp af en selvbetalt frokostpause.
Vi ser dem snige den ind ad bagdøren – men burde de ikke have mandsmod nok til at tage det med til forhandlingsbordet – som netop ligger i den skattede danske model?
Pauser er en nødvendighed – også frokostpausen. Medarbejdere bliver ikke mere effektive, hvis de presses på den slags åndehuller. Tværtimod. Det skaber fornyet overskud. Forbygger og forhindrer fejl. Det er afgørende for patientsikkerhed og -tilfredshed – hvem kan være uenige i det.
For os er frokostpausen ikke er et ”personalegode” som en frugtordning, man kan inddrage, når der skal spares!
Nu er det snart jul, og jeg ønsker mig arbejdsgivere, der vil være med til, at passe på de offentligt ansatte – vi er jo rygraden i det danske sundhedsvæsen. GOD JUL!
Medarbejdere bliver ikke mere effektive, hvis de presses på den slags åndehuller
Af Bert Asbild, formand i Danske Bioanalytikere
