Fagbladet nr. 12 2015
Døren til kommunerne står åben
I ”Sammen om Sundhed” – Kommunernes Landsforenings seneste udspil om deres rolle i det borgernære sundhedsvæsen, kom der især én frisk og ny erkendelse til udtryk; diagnostikken skal helt derud, hvor borgerne befinder sig. Hvor især de skrøbelige, ældre og eventuelt multi-syge kronikere befinder sig.
To-tre steder i teksten er bioanalytikere og mobile blodprøvetagnings-ordninger nævnt. Det er faktisk et gennembrud i forhold til vores faggruppes synlighed i den del af det danske sundhedsvæsen.
De sidste årtis stigende opmærksomhed på vigtigheden af hurtige og præcise diagnoser er nemlig langt fra altid blevet fulgt op af et sikkert blik for ”hvordan”. KL har været lidt tunge at få i tale, når vi har henvendt os med vores strategi for ”Borgernær Bioanalytiker” – altså idéen om, at laboratoriefunktioner – og ikke bare blodprøvetagningen! – skal helt ud i forreste frontlinje. Det vil sige ud til plejehjem, rehabiliteringscentre, sundhedshuse og borgerens eget hjem.
Men noget tyder på, at de nok alligevel har hørt efter og er ved at forstå, hvor afgørende det er at sikre en langt mere patientorienteret laboratorielogistik ude i de enkelte kommuner.
Nu står døren åben. Ikke pivåben, men mere end bare på klem; det skal og vil vi benytte os af.
Danske Bioanalytikere er også næste år, ligesom vi var i år, til stede med en stand på KL ́s årlige sundhedskonference i januar. Sidste år fik vi mange fornuftige snakke med kommunale medbeslutningstagere, og vi ved, at det arbejde er blevet fulgt op af vores regionsformænd lokalt.
Det er ikke dbio’s opgave at fortælle kommunerne præcist, hvilken model de skal adoptere: Laboratoriebusser, satellit-laboratorier med kommunalt ansatte bioanalytikere eller udvidede mobilordninger, der udgår fra sygehusene. Det vil afhænge af lokale forhold og behov og forskellige former for aftaler med deres region. Det vigtigste er, at der indtænkes bioanalytiker-kompetencer i ALLE modeller. Og – det lover jeg – vi vil blive ved at inspirere, appellere og eventuelt kritisere, indtil alle 98 kommuner arbejder aktivt for, at diagnostiske undersøgelser altid er tilgængelige, når behovet opstår. Ikke kun når der er tid til at ekskortere en plejehjemsbeboer til et sygehusambulatorium.
Og I, kære kolleger, skal vænne jer til tanken om, at en del af de nye bioanalytikeropgaver varetages ude i kommunerne. Jeg håber, at I kan se pointen og også selv vil være med til at skubbe til den udvikling.
Af Bert Asbild, formand for Danske Bioanalytikere
