Fagbladet nr. 10 2018

En af de måder, man som faglig organisation kan være med til at præge samfundet på, er, at man melder ind med sin viden og holdninger i et høringssvar.

Forud for udformningen af fx et lovforslag eller en faglig anbefaling er der ofte en høringsrunde, hvor det relevante fagministerium eller styrelse inviterer forskellige interessenter til at kommentere og komme med konstruktive idéer til forbedringer af den tekst, de har produceret. For at tryk- teste embedsmændenes oplæg.

I rigtig mange år var Danske Bioanalytikere en af de små organisationer, der ofte selv måtte bede om at blive budt med til høringsbordet. Aj nærmere insistere på det! Jeg er ret sikker på, at vi i skiftende sundhedsministerier og i Sundhedsstyrelsen er blevet betragtet som den lidt trættende kusine i den sundhedsfaglige storfamilie; hende, der gerne lige ville påpege noget, som ellers er blevet overset. Eller bare er blevet tage for givet, og som derfor ikke er blevet formuleret i klartekst.

Som artiklen på side 24-25 kan berette om, så nytter det at møfle på. I dette tilfælde blev konsekvensen, at to topkvalificerede bioanalytikere nu sidder helt tæt på processen omkring, hvordan de nye anbefalinger for screening af livmoderhalskræft skal føres ud i livet. I første omgang var bioanalytikerfaglighed ikke indtænkt i styregruppen.

Et andet eksempel: I første hug blev dbio heller ikke her bedt om at give sit besyv med, da Sundhedsstyrelsen skulle udsende krav til, hvordan de kommunale akutteam skal sørge for, at kvaliteten af deres service er i orden. Det diagnostiske område var røget helt under radaren. Vi anbefalede, uopfordret, til, at kommunerne med deres brug af patientnært udstyr skulle være omfattet af de samme standarder som almen praksis. Det var tilsyneladende ikke en umiddelbar mulighed. MEN. dbio fik faktisk Sundhedsstyrelsen til at indføje en passus om, at kommuner selv skal sørge for skaffe sig en eller anden form for kvalitetssikring af deres laboratorieudstyr. Bedre end ingenting og en proces, som vi kan se, er i gang der- ude i de enkelte kommuner. Læs fx artiklen på side 14-15 om Holstebro og Struer. Og om Ulla.

Ret skal være ret; vi bliver i dag i højere grad bedt med til festen, når der skal ske ændringer og forbedringer i sundhedssektoren. Vi skal stadig være på tæerne. Vi bliver hørt. Ikke altid i første ombæring. Men vi kunne da ikke drømme om at holde kaje. Stol bare på det! 

Martina Jürs, næstformand i Danske Bioanalytikere