Fagblad nr. 9 2014

Helbredstjek af mænd med lav uddannelse og usund livsstil blev i sidste
måned lanceret som et centralt element i regeringens sundhedsudspil.
Hensigten er at komme den veldokumenterede ulighed i sundhed og antal
leveår til livs. Fint formål, men et sådant besøg hos den praktiserende læge er unægteligt kun første stop på en meget lang og bumlet vej.

Forslaget har da også mødt kritik; undersøgelser ændrer i sig selv ingenting. De samme smøger, de samme bajere og den samme junk food befinder sig stadig inden for samme økonomiske og fysiske rækkevidde som hidtil. Og de jobs, eller den tilknytning til arbejdsmarkedet, som heller ikke var der før, kommer næppe af, at borgeren kender sit kolesteroltal, sit BMI og sit blodtryk.

Hvor mange i målgruppen ønsker i øvrigt at troppe op, hvis de føler, at de er blevet udpeget som ”dårlige liv”? De kan kun frygte at møde en parade af løftede pegefingre og trælse formaninger. Og det er dér, den egentlige hurdle ligger; hvordan stiller vi som samfund sundhedsydelser til rådighed, så de også når helt ud til de borgere, der måske har mest behov, men helst slår en stor bue uden om? Tvang er som bekendt ikke en mulighed. Risikoen for overdiagnosticering og stigmatisering er derimod overhængende. Hvad gør vi?

I dette nummer af fagbladet viser vi omridset af en fremtid, hvor også
bioanalytikere spiller en aktiv rolle. Den afgørende indsats kommer nemlig til at foregå i form af motiverende livsstilssamtaler i almen praksis. Det sker i dag over for patienter, der allerede er diagnosticeret med en kronisk tilstand som diabetes 2, hjerte-karsygdom eller KOL. De følges med det elektroniske program, Datafangst, hvor de efter en plan indkaldes, får deres tal og værdier tjekket jævnligt og rådgivet om medicin og livsstil. Denne kommunikative opgave vokser og ligger derfor i mange lægehuse nu hos personalet – herunder også praksisbioanalytikere.

Her kan hele det sundhedsfaglige team vænne sig til at møde patienter for hvem, det heller ikke altid er indlysende/ønskværdigt/muligt at ændre
uhensigtsmæssige vaner. Det er de samme grupper, sundhedsministeren nu vil have undersøgt, før deres krop er belastet af en kronisk sygdom. Begge grupper har krav på respekt og indlevelse. Livsstilsamtaler skal være en dialog, hvor vi også påskønner de små skridts logik. Jeg håber, at det perspektiv også ender i regeringens strategi for større lighed i sundhed. dbio vil satse på at give sit bidrag til den forståelse af ”fri og lige adgang” til sundhedsvæsenet.

Af Bert Asbild,
Formand for Danske Bioanalytikere