Fagblad nr. 9 2010

Den Diagnostiske Samarbejdspartner!

Hvis I ikke har bidt mærke i begrebet før, så læs artiklerne inde i dette nummer af fagbladet. Som I vil se, er det en idé, der allerede arbejdes med flere steder, og i Danske Bioanalytikere har vi bl.a. i Lederrådet haft mange, lange og gode diskussioner om, hvordan tanken om bioanalytikeren som diagnostisk dialogpartner kan udmønte sig. Den diagnostiske samarbejdspartner skal nemlig først og fremmest også betragtes som en tankemåde – et nyt perspektiv på vores profession. Det bliver næppe i praksis sådan, at enhver bioanalytiker skal ud og kommunikere ansigt-til-ansigt med læger, lægesekretærer, sygeplejersker eller patienter. Men enhver bioanalytiker skal forstå, hvorfor laboratoriearbejdet skal tilrettelægges, så vi kan indgå i det sundhedsfaglige fællesskab, hvor patienten er det selvfølgelige centrum og dermed kan forvente en optimal diagnostik, behandling og pleje.

Det kræver, at vi stiller hele vores bredspektrede kompetence til rådighed – også før den direkte efterspørges. Vi skal som faggruppe være synlige og proaktive på en måde, vi generelt ikke har været det tidligere. Indadtil og udadtil. Ikke noget med fortsat at putte sig nede i kælderen og vente på at blive kaldt op. Vi skal bestræbe os på at være til stede ude på afdelingerne. Med rådgivning, sparring og kvalitetssikring. Jeg er overbevist om, at det er en nødvendig strategi for vores fag; som sygehusene organiseres i disse år, satses der massivt på ægte tværfaglighed, hvor summen af forskellige kompetencer vitterligt skaber højere kvalitet, og - ja, effektivitet. Det er også en hensigtsmæssig fremtidssikring, rent rekrutteringsmæssigt; de yngre årgange nærmest forlanger nye, meningsfulde udfordringer og en hel palet af karrieremuligheder.

Det er grundene til, at vi som fagforening er gået ind i bestræbelserne på at skitsere en mere tidssvarende rollemodel for bioanalytikeren. Dermed ikke sagt, at det er Danske Bioanalytikere, der skal definere, hvordan I derude på afdelingerne skal praktisere idéen. Allerede nu eksisterer der en del tiltag. Projektet vil forhåbentlig inspirere til, at der yderligere opstår masser af højst forskellige projekter, modeller og eksperimenter - nogle vil bestå og andre forgå. Sådan er processen, og vi skal ikke være bange for at føle os frem, indtil det fungerer. Men jeg er overbevist om, at mange af jer vil se det som fagligt meget stimulerende at skulle til at samarbejde på kryds og tværs af faggrænser. Og med patienten indenfor umiddelbar synsvidde.

Fra Danske Bioanalytikeres side vil vi – bl.a. via fagbladet og hjemmesiden – fortsætte med at fortælle om de erfaringer, der høstes lokalt, så I har mulighed for at inspirere og motivere hinanden.

God udviklingslyst!

Af Lotte Gaardbo,
Næstformand for danske Bioanalytikere