Fagblad nr. 6 og 7 2013

Mens dette skrives, er konflikten mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation i hårdknude på efterhånden 6. måned. Som I ved, har regionerne opsagt deres samarbejdsaftale med PLO - som har svaret igen ved at true med, at deres med­lemmer alle vil indlevere deres ydernumre. Det betyder - hvis ikke andet sker - at vi fra 1. september skal have dankortet med til doktoren. Og for de ca. 200 af vores medlem­mer, der er ansat i lægepraksis, betyder det stor jobusikkerhed. Vil de blive sendt hjem med en opsigelse?

Jeg blev som næstformand for Sundhedskartellet for nylig interviewet til Ritzau om det forestående kaos, som også vil gå ud over de mange sygeplejersker og lægesekre­tærer i praksis. Jeg nævnte bl.a., at det burde være muligt at nå frem til en forhandlings­løsning, der skaber bedre sammenhæng mellem almen praksis og sygehusene. For eksempel ved, at vi bestræber os på, at der færdigbehandles flere patienter i praksis­sektoren.

Det ønsker regionerne og kommunerne, men lægerne mener ikke, at de har kapacitet til at knokle mere. Det behøver de heller ikke! De skal bare være åbne for at organisere deres arbejde på en smartere måde.

Og skal man lede efter et lyspunkt i denne ellers ulykkelige konflikt, kunne det være, at situationen også afdækker nogle ting i praksissektoren, der burde være anderledes. Som sagtens kunne være anderledes. Det kommer næppe bag på nogen af dette blads læsere, at dbio ville foretrække at få ansat flere bioanalytikere i praksissektoren.

Det giver højere diagnosekvalitet, bedre og hurtigere udredning for patienterne, sparer samfundet for udgifter til tabt arbejdsfor­tjeneste til patienter, der må komme to gange - eller møde op i et hospitalsambulatori­um. Samt honorar for en eventuel ekstra, men måske unødvendig, konsultation. Og læ­gen, ja - hun kan så tage sig bedre tid til det, hun er bedst til.

I begyndelsen af maj samlede dbio en ekspertgruppe, der netop skal kortlægge, hvad bioanalytikere kan byde ind med i forhold til almen praksis. Og foreslå strategier, så det kan synliggøres over for de praktiserende læger, at det, de - stadig mange af dem - lige står og mangler, faktisk er et decentralt laboratorium med en eller flere kompetente bio­analytikere.

Både PLO og Danske Regioner burde i mellemtiden sammen spille denne incitament­bold ind i forhandlingerne; en holdbar økonomisk konstruktion, så det bliver både ind­lysende og rentabelt for lægehuse og kompagnipraksis at ansætte det kompetente prak­sispersonale, herunder mange flere bioanalytikere.

Af Bert Asbild,
Formand for Danske Bioanalytikere