Fagblad nr. 5 2008

De strejker for jer. Vis jeres solidaritet!

Det er altid svært at udgive et fagblad midt i en faglig konflikt; når bladet udkommer, kan strejken være afblæst. Parterne kan enten have fundet hinanden igen ved forhandlingsbordet. eller også – desværre mere sandsynligt – har politikerne grebet ind.

Der er selvfølgelig også den mulighed, at vi er gået ind i strejkens fjerde uge. Hvis det er tilfældet, så kan vi kun appellere til alle jer, der ikke selv er udtaget som strejkested: Husk at støtte op om de kolleger, der trækker læsset for alle os andre. Det er ikke nok at være solidarisk. Vis det! mød op til de arrangementer og demonstrationer, som tillidsfolk og dbio stabler på benene. Vær kreative og find gerne selv på måder at udtrykke  jeres støtte på. tro mig, der er brug for det.

Det er muligt, at i alle er en lille smule matte i koderne efter flere uger med strejke og konflikt i alle medier. men der er nu, mere end nogensinde, brug for at holde kampgejsten oppe. Det er direkte demoraliserende, hvis de strejkende oplever, at omverdenen – og især ens kolleger – er ligeglade.

Jeg har selvfølgelig selv været rundt på en række strejkesteder og fornemmer stadig en meget stærk vilje til at føre denne her sag til ende. Det har da også været særdeles opmuntrende at læse meningsmålinger, som i strejkens anden uge viser, at befolkningens opbakning faktisk er stigende. Det understreger, at vi kæmper en kamp, som betragtes som ret og rimelig. ligelønsspørgsmålet er i alt fald kommet på dagsordenen som aldrig før. næsten alle politiske kommentatorer vurderer, at regering og Folketing ikke kommer udenom at nedsætte en ligelønskommission. nogle taler om, at det så skal betragtes som
et ”plaster på såret”. andre siger ”syltekrukke”. Underforstået; vi får ikke en øre mere end de 12,8 procent, som arbejdsgiverne vil give. og en ligelønskommission vil blot komme med nogle høflige henstillinger, men har ingen penge, at bakke dem op med.lad det derfor være sagt endnu engang: Vi skal BÅDe have en ligelønskommission, hvis arbejde skal tages alvorligt oG 15 procent mere over de næste tre år.

Det er derfor vores kolleger er i strejke. Husk nu at bakke dem op i ord og handling. Fortsat god strejke!

Af Anne Lise Madsen,
Form
and for Danske Bioanalytikere

Særligt benyttede sider på dbio.dk