Fagblad nr. 4 2013

Perioden lige efter et overenskomstresultat er normalt præget af en vis mat accept – i alt fald i disse kriseår. Så kom vi dog så langt: der var ikke mange kroner og ører at gøre godt med – og desværre endnu mindre konstruktiv vilje fra arbejdsgiversiden. Men heldigvis fik vi afværget nogle af modpartens helt uspiselige krav. Vi kan ikke sige, at vi oplevede, at arbejdsgiverne udviste stor forståelse – endsige respekt – for, at der bør komme to vindere ud af et forhandlingslokale. Det giver ellers det bedste samarbejde på både kort og længere sigt.

Den form for accept har svært ved at indfinde sig denne gang. Vi er allerede igen i højeste beredskab. Nu handler det nemlig om at sikre, at der overhovedet findes et reelt og fungerende aftalesystem på det danske arbejdsmarked om to år.

Som I ved, har Kommunernes Landsforening, KL haft tommelskruerne på Danmarks Lærerforening i flere måneder, og i skrivende stund hænger KL ́s lockout-varsel af lærerne stadig og truer i horisonten. Men hvad enten der opnås en forhandlingsløsning i allersidste minut eller ej, så er vi i disse år vidner til hidtil helt usete frontalangreb på Den Danske Model. Det er derfor, vi i Sundhedskartellet ligesom andre organisationer på det offentlige arbejdsmarked besluttede ikke at godkende vores eget overenskomstresultat, før der kom gang i realitetsforhandlinger mellem kommunerne og folkeskolelærerne. Og det er derfor, vi demonstrerede i flere store byer den 20. marts.

Regeringen og KL har som bekendt slået pjalterne sammen for at få gjort kål på lærernes arbejdstidsregler. Noget, der ellers er overenskomststof, og som tidligere er blevet forhandlet på plads, er nu udpeget til at skulle finansiere en stor reform af folkeskolen. Dén sammenblanding finder vi naturligvis helt, helt urimelig.

Vi har i flere år fornemmet skiftende finansministres stadigt tungere ånde i nakken ved forhandlingsbordet – både på det regionale og det kommunale område. Men nu er vitale dele af aftalesystemet ved at blive demonteret, bid for bid. Lærerne er formentlig kun den første faggruppe, der står i skudlinjen.

Fagbevægelsen har historisk set været med til at opretholde ro og ordnede forhold for danske lønmodtagere – og arbejdsgivere. Glem ikke det! Ønsker nogen virkelig at skifte det ud med et uorganiseret, usolidarisk arbejdsmarked med kaos, løntrykkeri og spontane strejker? Det er dét, der er på spil, hvis den danske aftalemodel tømmes for indhold. Jeg opfordrer alle, der skulle være i tvivl, til at klikke ind på ”Er du OK?” på dbio.dk.

Af Bert Asbild,
Formand for Danske Bioanalytikere