Fagblad nr. 4 2008

Derfor kræver vi en ligelønskommission

skævhederne i lønniveauerne på arbejdsmarkedet er et alvorligt samfundsproblem. Det er også en af de største ligestillingsbarrierer overhovedet. intet mindre.

Visse økonomer og politikere vil lynhurtigt modargumentere og sige, at lønulighed skaber en nødvendig dynamik, der får folk til at uddanne sig eller til at søge mod højere lønninger i eksempelvist eksport-erhverv, der gavner det nationale husholdningsbudget.

Det er måske korrekt et stykke af vejen. Men faktum er, at ubalancen mellem
lønningerne på det offentlige og private arbejdsmarked for faggrupper med nogenlunde samme uddannelseslængde, er i fuld gang med at undergrave gode, gamle velfærdsrettigheder. Velfærdsrettigheder, som ansatte i den private sektor selvfølgelig også er totalt afhængige af.

Vi tænker selvfølgelig ikke mindst på retten til fri og lige adgang til sundhedsydelser. i sundhedsvæsenet har vi allerede i flere år været plaget af konsekvenserne af, at vores fag ikke aflønnes på et tilstrækkeligt niveau. Vi konstaterer, at der sker dramatiske fald i antallet af studerende og der mange steder er ubesatte stillinger. eller stillinger, der besættes med ikke uddannet personale. politikerne taler om ”et sundhedsvæsen i verdensklasse”. Det kan de godt glemme alt om, hvis der ikke gøres noget alvorligt ved lønuligheden!
For hvorfor skulle energiske unge mennesker dog vælge et fag i det offentlige,
når de ved, at de kan tjene mindst 25 procent mere med nogenlunde samme antal studieår i det private?at mange af fagene i sundhedssektoren har en massiv overvægt af kvinder, giver problematikken en ekstra dimension. selvom vi har haft en ligelønslov siden 1976, har vi et beklagelige hængeparti i forhold til tjenestemandsreformen i 1969. Dengang blev faggrupperne i den offentlige sektor indplaceret ud fra datidens logik om, at kvinder ikke var forsørgere. siden er meget sket, både med kønsrollemønstret og vores uddannelsesniveau.

Desværre er der tale om en historisk uretfærdighed, der ikke kan løses ved
overenskomstforhandlingerne alene. Heller ikke med de 15 procent, som vi forlanger ved disse ok-forhandlinger. Vi må se kampen som en mere langsigtet strategi. Derfor har vi i sundhedskartellet foreslået, at regeringen nedsætter en ligelønskommission, der kulegraver området og finder løsninger, der kan være med til at reducere de kønsbetingede lønforskelle. præcist som man har gjort det i Norge. Her har arbejdet netop resulteret i en rapport, der bl.a. anbefaler et lønløft til de kvindedominerede fag. endnu er der ikke taget politisk stilling til forslaget, men i det mindste er der nu en reel dokumentation, at tage stilling ud fra.