Fagblad nr. 11 2013
Den diagnostiske dialog er nu et europæisk projekt
Nu praler jeg – så er I advaret; Den Diagnostiske Samarbejdspartner er blevet taget op som et udviklingsprojekt i den europæiske sammenslutning for bioanalytikere, EPBS. En visionsgruppe for projektet har godt nok været nedsat siden 2012, men arbejdet blev for alvor sat på dagsordenen i Berlin i oktober i år.
Det er faktisk ret stort, at det begreb, som Danske Bioanalytikere har brugt mange år på at indkredse, definere og inspirere til, er på vej ud i verden som en vision for, hvordan bioanalytikere overalt kan bidrage til sundhedsvæsenet og samfundet. Automatisering og andre faggrupper presser vores eksistens som selvstændigt fag. Derfor er det helt afgørende, at vi bliver mere bevidste om, at alt dét, vi kan, skal bringes i spil via en konstant dialog med klinikere, andre sundhedsprofessionelle, patienter, de ansvarlige for kommunale sundhedstilbud og politikere overalt. Som vi plejer at sige: vi skal op fra laboratorierne og ud og blande os – hvor som helst vores viden kan gøre en forskel for patienterne.
I uge 42 var jeg med dbio ́s formand Bert Asbild til møde med EPBS i Berlin, hvor teamet var på dagsordenen udfra et oplæg fra dbio. Der blev i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en nedskreven vision for dét, der i det regi hedder ”Diagnostic Partner”. Den sidder Bert og jeg med i.
Samtidig kan jeg tilføje – også med en vis stolthed – at vores norske søsterorganisation lige har bevilget sit største stipendium nogensinde til et projekt, der netop skal sætte fokus på den diagnostiske partner, som de altså også har valgt at kalde det. I oktobernummeret af deres fagblad (se også noten her i bladet), henviser de direkte til inspirationen og erfaringerne fra dbio.
Og hvad er der så i det for jer? Nytter det noget for danske bioanalytikere, at man også andre steder arbejder med at knytte mere sparring og rådgivning til vores fag. Ja, det vil jeg mene. Vi har faktisk brug for en bred, international forståelse for, at bioanalytikere ud fra ideen om ”det samlede patientforløb” aktivt kan være med til at kvalificere og udvikle sundhedssektoren. Bioanalytikeren som diagnostisk (samarbejds)partner bør blive normen i fremtiden. Ikke længere udelukkende være enkeltstående (danske) projekter, som fagets ildsjæle selv skal løbe i gang. Dialogen skal efterspørges og værdsættes i alle hjørner af sundhedsvæsnet. Sker det også der ude, bliver det tilsvarende lettere herhjemme.
Af Martina jürs,
Næstformand for Danske Bioanalytikere
