Fagblad nr. 10 2011

Folketingsvalget er overstået, og i skrivende stund venter vi stadig på at se, præcist hvad det bliver for en regering, der kommer ud af de mange, lange møder bag lukkede døre. En ting er imidlertid stensikker; der bliver ikke flere penge at gøre godt med i den offentlige sektor. De seneste prognoser går på, at der sandsynligvis skal endnu flere og endnu mere barske reformer til. Situationen ser faktisk værre ud end under den forrige regering, hvor der dog stadig var økonomisk vækst hos vore nabolande og handelspartnere. Helle Thorning-Schmidt har allerede efterlyst vilje til løntilbageholdenhed, og med De Radikale på sidelinjen går vi som lønmodtagere en særlig svær periode i møde.

Men hvad enten man har stemt på rød eller blå blok, synes jeg, at vi som en del af fagbevægelsen i sundhedssektoren skal glæde os over, at planen om at sløjfe regionerne nu er lagt tilbage på bageste hylde. Det giver i det mindste ro på bagsmækken i en tid, hvor rigtigt mange sygehusansatte stadig befinder sig i den særlige tilstand, de hidtidige fusioner og nedlæggelser har hensat dem i. Det ville have været totalt uansvarligt at gennemføre nye strukturforandringer oven på den omgang. Læs bare artiklen om ”strukturstress” på side 16 i dette nummer af bladet.

Vi må også sætte vores lid til de kommende trepartsforhandlinger mellem fagbevægelsen, arbejdsgiversiden og den tiltrædende regering - dem er vi jo blevet lovet af Socialdemokratiet, SF og De Radikale før valget. Her vil vi sørge for at holde rød blok fast på løfterne om, at en tilbagetrækningsreform pinedød skal følges af et større fokus på arbejdsmiljø og efteruddannelse; skal det give mening, at vi trækker os tilbage senere, vil det kun kunne hænge sammen, hvis arbejdsstyrken ikke er fysisk eller psykisk slidt i bund, men stadig kan leve op til kravene på arbejdsmarkedet. Under valgkampen fik vi også stillet i udsigt af S og SF, at fagbevægelsen fremover vil blive taget mere med på råd i sundhedspolitiske beslutninger. Også det løfte vil vi arbejde ihærdigt for at få mest mulig ud af; det er jo ikke en given ting, at parterne ser ens på tingene.

Så selv om vi i denne omgang har fået en regering, der har udtrykt imødekommenhed over for fagbevægelsen, ligger der et kæmpestort arbejde forude.

Af Bert Asbild,
Formand for Danske Bioanalytikere