Fagblad nr. 1 2012

Vær velkommen fremtidens år

Det kalenderår, vi lige har taget hul på, er allerede besat med masser af skelsættende og fremadrettede begivenheder: Den 31. maj begynder vi for alvor på forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2013 med et stort ”tillidsmandsstævne”. I juni afholder vi kongres under overskriften ”dbio – fremtidens fagforening”, hvor vi skal lægge linierne for, hvad dbio skal prioritere at beskæftige sig med de kommende tre år – og helst på længere sigt. Kongressen betyder også, at vi befinder os i et valgår. Der er valg til regionerne – og dermed vil der formentlig komme nye hoveder i dbio ́s hovedbestyrelse. Endelig har vi valg til dbio ́s formandskab, hvor i alt fald én af pladserne står helt tom, da næstformand Lotte Gaardbo har besluttet at trække sig tilbage efter 12 år på posten. Formandsposten og den anden næstformandspost er naturligvis også på valg, og I opfordres i den forbindelse til at overveje, om I selv eller en kollega kunne tænkes at ville gå ind i det fagpolitiske arbejde på højeste niveau.

I løbet af året forventes regeringen desuden at invitere arbejdsgiverne og de
faglige organisationer til de bebudede treparts-forhandlinger. Det bliver for-
handlinger om fremtidens velfærdsstat i en globaliseret og gældsramt verden.
Der skal vi være med til at sætte dagsordenen og definere de krav og vilkår, der
overordnet skal gælde for alle os, der leverer velfærdsydelser i det offentlige. Vi
skal ikke mindst argumentere for, at et velfærds- og vækstsamfund har brug for
en offentlig sektor med en høj kvalitet.

Som det fremgår, bliver det i høj grad et fremtidens år, 2012. For virkelig at for-
stå, hvad I, vores kolleger, ønsker og forventer af os nu og de næste mange år,
har vi sat en større medlemsundersøgelse i gang. I løbet af januar vil alle med-
lemmer af dbio modtage et elektronisk spørgeskema. Vi vil meget opfordre til,
at I tager det alvorligt og udfylder det efter bedste evne; undersøgelsens resultater vil blive brugt til at nytænke og tilrettelægge vores service overfor jer. Det er faktisk første gang, vi så omfattende og direkte spørger jer, hvad for en fagforening, I ønsker og behøver. Benyt jer af chancen; husk at det er jer, der er dbio.

GODT NYTÅR!

Af Bert Asbild,
Formand for Danske Bioanalytiker

Særligt benyttede sider på dbio.dk