Specialmodul TR og AMiR - Samtaler der virker
Samtaler der virker – hvordan du kan bruge spørgsmål og sparring i rollen som TR og AMiR
I rollen som TR eller AMiR sidder du ofte overfor medarbejdere, der er pressede og har brug for din hjælp – men ikke altid virker de gode råd, du kan give. På dette kursus kan du styrke dit repertoire som TR eller AMiR i samtaler der virker og forandrer, i spændet mellem rådgivning, aktiv lytning og coaching.
VIGTIG INFO:
Vi har et begrænset antal pladser, som vi ønsker bliver fordelt over hele landet og til både AMiR og TR. Derfor vil din tilmelding IKKE betyde, at du automatisk får en plads. Tilmeldingsfristen er den 14. januar, 2022 kl. 14. Du vil hurtigst muligt herefter modtage endelig besked, om du får en af de 30 pladser.
Det praktiske:
Tidspunkt: kl. 10.00, på dag 1 til kl. 15.00 på dag 2.
Kurset afholdes som internatkursus med overnatning. Der vil være morgenmad fra kl. 9 den første dag.