Regionsbestyrelsens arbejde

Regionsbestyrelsen (RB) har afholdt 7 regionsbestyrelsesmøder (RB-møder) i det forløbne år. Det ene møde var et to dages seminar i Middelfart.

Vi forsøger at planlægge RB-møderne for et år ad gangen og at lægge dem i tæt tilknytning til Hovedbestyrelsesmøderne (HB- møderne). Det har været svært at få til at gå op i en højere enhed, pga. deadlines for dagsordnerne.

Det er netop vedtaget i Hovedbestyrelsen (HB) at der skal være laves en bruttoliste over emner frem i tiden, så vi på RB-møderne ved hvilke punkter der kommer på HB på inden bilagene foreligger. Det betyder at HB-medlemmerne i RB, der ofte har hørt om emnet tidligere, derfor kan starte en drøftelse inden dagsordenen til HB rent faktisk foreligger. Formålet med dette er at binde organisationen tættere samme, og give HB medlemmerne input ude fra arbejdspladserne, hvor RB medlemmerne jo befinder sig til daglig. Vi håber det kommer til at virke fremadrettet.


Vi afholder hver år et RB-møde som et todages seminar. Disse dage bliver brugt på at fordybe os i et eller flere emner, men også på at lære hinanden at kende og blive en sammentømret gruppe. I 2016 var det derudover en mulighed for vores nytiltrådte medlem. Pia Winther Andreassen, at lære os og RB arbejdet at kende.
På seminaret i november 2016 fik vi besøg af konsulent i faglig afdeling, Lisa Bjørnlund Strandmark for at få en drøftelse af, og en opdatering på, vores kandidatuddannelse og på dbio-n´s arbejde i referencegruppen for Personlig Medicin. Seminaret handlede også meget om planlægning af vores fokusområde omkring Psykisk Arbejdsmiljø.


Vi har valgt psykisk arbejdsmiljø som fokusområde for arbejdet igen i 2017, fordi de netop overståede Medarbejder-tilfredshedsundersøgelser har vist, at det især er på det psykiske område, der er problemer rundt omkring på arbejdspladserne.

Seminaret i 2016 startede med et besøg på Fiberline i Middelfart. Dette havde vi planlagt, da det kan være meget lærerigt at se, hvordan andre griber arbejdsmiljøarbejde an, og hvilke problemer de bokser med. I november afholdt vi en temadag med fokus på stress og psykisk arbejdsmiljø for TR, Ledere og AMIR, og vi besluttede at holde en opfølgningsdag i nov. 2017 ud fra et ønske om at vi kan være med til at styrke samarbejdet i ”Trioen” (TR +AMIR +Ledere)


På bestyrelsesmøderne har vi hver gang faste punkter på dagsordenen, bl.a. økonomi. I løbet af de første måneder i 2017 fik vi et nyt økonomisystem. Det har betydet, at vi hele foråret har været lidt bagud mht. opfølgning på økonomien. Men ved hjælp af bogholderiets posteringslister og foreløbige balancer har vi nogenlunde kunnet holde styr på forbruget.


Et andet fast punkt er også hjemmesiden og hvilke emner, der skal blive til nyheder her. Der bliver lagt et stort arbejde i dette, da det er på den måde vi har valgt at orientere om vores arbejde i RB.

Referaterne fra RB-møderne er arbejdsreferater, altså notater til arbejdet mellem møderne og derfor ikke egnede til at læse, hvis man ikke selv har deltaget. Derfor mener vi, at det giver mere mening at omdanne dem til nyheder.

Den 13.3 2017 skrev Dinah en nyhed, der beskriver bestyrelsens arbejde ud fra en dagsorden: 


Vores Facebookgruppe har 160 medlemmer, der alle er ansatte i Region Syddanmark. Gruppen er oprettet inden formanden havde helt styr på Facebooks system og derfor er den knyttet til en fiktiv profil. Niels Kristensen, kommunikationsmedarbejder i dbio, har opfordret til at den ændres til en Side i stedet, da Facebook kan finde på at slette ”tomme” profiler. Det vil ske i løbet af efteråret, og I vil derfor opdage at der vil komme en invitation til at følge denne side.

Særligt benyttede sider på dbio.dk