Valg til Forretningsudvalget

Alle medlemmer med aktiv status kan stille op til formands- eller næstformandsposterne. Nuværende formand og næstformænd genopstiller

Nyhed
Skrevet af
Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
FU fællesbillede 2021

Formand Martina Jürs genopstiller som formand, næstformand Katja Wienmann Bramm genopstiller som næstformand og næstformand Bitten Kaanbjerg Kristensen genopstiller som næstformand.

Kan du se dig selv som en del af dbio's politiske ledelse?

Forretningsudvalget udgør den daglige politiske ledelse i Danske Bioanalytikere og består af en formand og to næstformænd. Både formanden og de to næstformænd er på valg, og du kan kandidere til alle tre poster.  

Alle medlemmer med aktiv status kan stille op til formands- eller næstformandsposterne. Se, hvordan du stiller op.

  • Formand Martina Jürs: Genopstiller som formand

  • Næstformand Katja Wienmann Bramm: Genopstiller som næstformand

  • Næstformand Bitten Kaanbjerg Kristensen: Genopstiller som næstformand
     

Frist for opstilling

Ønsker du at stille op, skal dit kandidatur anmeldes til Danske Bioanalytikeres sekretariat senest den 1. oktober 2021 klokken 12.00. Din anmeldelse skal være vedlagt et valgoplæg, der vil blive bragt i fagbladet. Valgoplægget må max være på 2500 tegn inkl. mellemrum. Har du spørgsmål til valgoplægget, kan du kontakte redaktør Jytte Kristensen, tlf. 4422 3242 mail jkr@dbio.dk.

Sådan stiller du op

Hvis du ønsker at kandidere til en af posterne, skriver du til kandidat@dbio.dk, at du ønsker at stille op. Du vil få en kvittering for indsendelse af dit kandidatur. Hvis du ikke modtager en kvittering inden for 24 timer, bedes du kontakte organisatorisk chef Janus Pill Christensen på tlf. 5210 0276. 

Sådan forløber valget

Valget gælder for kongresperioden, der strækker sig fra november 2021 til november 2024. Opstiller der flere kandidater, end der skal vælges, bliver valget afgjort ved urafstemning blandt medlemmerne, og resultatet foreligger senest en uge før kongressen.

Honorar og arbejdsvilkår 

Kongressen fastsætter honorar til formand og næstformænd. Hvervet indebærer skiftende arbejdstider og kræver derfor stor fleksibilitet.

Bor du langt fra København, kan Danske Bioanalytikere stille bolig til rådighed i København. Desuden fri rejse en gang ugentligt.

Mere information?

Vil du vide mere om valget eller forretningsudvalgets arbejdsvilkår, kan du kontakte organisatorisk chef Janus Pill Christensen, tlf.  5210 0276, mail jpc@dbio.dk. Du kan samtidig på dbio.dk læse mere om hvervet og valget. 

Kontakt

Ledelsen
Organisatorisk chef
4422 3235
5210 0276

Særligt benyttede sider på dbio.dk