Projekt om måling af cellefrit DNA vinder bachelorpris

Vinderne af dbio's bachelorpris februar 2022 er fundet, og mandag blev 1. prisen overrakt på Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet. To nyuddannede bioanalytikere fik prisen for deres arbejde med en ny analyse til at monitorere patienter, som har fået en organtransplantation.

Nyhed
Skrevet af
Charlotte Andreasen, konsulent
Kristine Lund Jørgensen og Lasse Witt

1. prisen i dbio’s bachelorpris februar 2022 går til Kristine Lund Jørgensen og Lasse Witt Carlsen. 

Projektet er gennemført på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet og Københavns Professionshøjskole (KP). Vejlederne er Grethe Risum Krog, klinisk bioanalytikerunderviser, og Leif Kofoed, lektor på KP.​

Deres bachelorprojekt har titlen: "Fraktionsmåling af cellefrit DNA til monitorering af transplanterede organer".

Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere og bedømmelsesudvalget, overrakte diplomer og buketter.

"I har afprøvet og været med til at udvikle en helt ny analyse", sagde Martina Jürs i sin tale, "og resultaterne kan i sidste ende føre til, at patienter, som har fået et nyt organ, vil kunne undgå smertefulde biopsier med de risici, det kan indebære. Dét er et vigtigt mål at holde sig for øje og stræbe efter."

2. prisen​ overrækkes i marts 2022.

Læs bedømmelsesudvalgets begrundelse på dbio.dk/bachelorpris.

Særligt benyttede sider på dbio.dk