Nyt supersygehus lukker hver 10. seng på grund af personalemangel

På det nye hospital i Gødstrup ved Herning er 40 sengepladser lukket.

Nyhed
Skrevet af
Tina Damgaard Eriksen - Regionsbestyrelsen Midtjylland
Regionshospitalet Gødstrup

Det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning, som blev indviet 22. april i år har så store problemer med at skaffe personale, at hver 10. af hospitalets ca. 400 senge i øjeblikket er lukket.

Det skriver Jyllands-Posten.

»Vi har i størrelsesordenen 40 senge, som vi ikke har kunnet åbne, fordi vi mangler personale. Det er enormt svært at rekruttere – specielt på sygeplejerskeområdet, men også inden for specialområder som radiografer og bioanalytikere,« siger Jens Friis Bak, lægefaglig direktør på Regionshospitalet Gødstrup, til Jyllands-Posten.

Han fortæller, at hospitalet arbejder på at besætte de ledige stillinger hurtigst muligt. Men han vurderer, at det realistisk set ikke bliver på denne side af nytår.

Hospitalet arbejdet for øjeblikket med at flytte nogle af sygeplejerskernes opgaver til andre personalegrupper såsom ergoterapeuter, fysioterapeuter og farmakonomer.

Særligt benyttede sider på dbio.dk