Har du en god idé? Så har vi 14 millioner kroner

Fra 1. maj 2016 kan regionalt ansatte bioanalytikere søge penge til projekter i Udviklings- og forskningspuljen. Puljen er på 14 mio. kr. og stammer fra overenskomsten 2015. Få input på dbio’s webside om emnet.

Nyhed

Af Kirsten Gregers Jørgensen, journalist 

udv-og-forsk-LOGO-trans

Har du en forsker i maven eller en idé til et udviklingsprojekt, og er du regionalt ansat bioanalytiker, så læs endelig videre.

Fra 1. maj 2016 kan du nemlig søge støtte til din gode idé i Udviklings- og forskningspuljen.

Puljen er på 14 millioner kroner, som stammer fra overenskomsten 2015. Den er derfor en del af de regionalt ansattes lønsum og går udelukkende til at støtte lyse idéer fra Sundhedskartellets medlemsgrupper.

Kronikere og sårbare patienter

Temaet er ”Forløb på tværs af sektorer for kronikere og sårbare patienter”. Det betyder, at projekterne skal være rettet mod disse patientgrupper, altså mennesker med langvarig og gentagne kontakter med sundhedsvæsnet. Der vil blive lagt vægt på at støtte projekter, som sigter på at forebygge indlæggelser fx gennem telemedicinske løsninger eller via udgående funktioner.

Ifølge næstformand i Danske Bioanalytikere Martina Jürs er det oplagt for bioanalytikerne at søge penge til projekter.

”Bioanalytikerne har masser af faglighed at byde ind med i forhold til de patientgrupper. Det kan være gode idéer til bedre forebyggelse, opsporing, monitorering, diagnostik, behandling eller rehabilitering. For eksempel har bioanalytikerne allerede vist, at det faktisk er muligt at sætte et laboratorie på hjul. Mobil diagnostik og monitorering i eget hjem kan være et af svarene på sundhedsvæsnets udfordringer,” siger hun.

Få faglig sparring

Fristen for at søge er 1. oktober 2016. Ansøgningsskemaet findes på Danske Regioners hjemmeside: www.regioner.dk (fra 1. maj 2016).

Danske Bioanalytikere giver dig også mulighed for at få hjælp til din ansøgning eller sparring til din idé.
Du kan kontakte konsulent og ph.d. Lisa Bjørnlund Strandmark i dbio, tlf. 44 22 32 59, lbs@dbio.dk.

Senere lancerer dbio også en række vejledningsmøder rundt om i landet. Det kommer du snart til at høre mere om.  

 Læs mere om Udviklings- og forskningspuljen her på dbio’s hjemmeside.
Her kan du løbende følge med i nyheder, og her kan du også se

, samt

der lægges vægt på, når projekterne udvælges.  

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk