AmiR møde om erhvervslidelser

Tirsdag d. 27 februar afholdt dbio Hovedstaden året første møde for arbejdsmiljørepræsentanterne. Lotte Christensen, formand for dbio Hovedstaden, startede op med nyt fra dbio. Resultaterne fra OK24 og trepartsforhandlingerne blev gennemgået, men god tid til spørgsmål.

Nyhed
Skrevet af
Ole Hansen Regionsansvarlig for arbejdsmiljørepræsentanter i dbio Hovedstaden.
Ole Hansen Regionsansvarlig for arbejdsmiljørepræsentanter i dbio Hovedstaden.

Tema for mødet var Erhvervslidelser og hvad så..
 

Processen omkring anmeldelse af erhvervssygdomme blev gennemgået.

  • Erhvervssygdomme anmeldelse af skadelidtes læge
  • Anmeldelsesfrist på 1 år, fristen regnes fra det tidspunkt skadelidte er blevet opmærksom på at skaden kan være arbejdsrelateret
  • Afgørelse om anerkendelse og eventuel godtgørelse for varigt mén

 

Hvad gør dbio:

  • Vi tilbyder at følge sagsbehandlingen hos arbejdsskademyndighederne via en fuldmagt fra medlemmet
  • Vi vurderer løbende sagens akter i forhold til om der skal indhentes supplerende oplysninger eller andet
  • Vi kontakter medlemmet når der kommer en afgørelse, og gennemgår afgørelsen med dem
  • Hvis der skal klages over afgørelsen, skriver vi også en klage på medlemmets vegne

 

Hvad gør dbio politisk:

  • Dialogmøder med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
  • Arbejdsskadegruppe i FH.
  • Møder med Arbejdsmedicinsk klinik.
  • Deltagelse i projekter med formål at kortlægge Bioanalytikeres arbejdsudfordringer
  • Herunder deltagelse i konference om arbejdsskader på Christiansborg d. 23. feb. 2024
  • Indsamler data til brug for det forebyggelsesarbejdet.

 

Dbio’s arbejdsskadekonsulent Helene Højgaard-Goodall take home besked er, husk at bruge dbio. Jeg er altid klar til at svare på spørgsmål, både fra AMiR, TR og medlemmer. Arbejdsskadeområdet er til tider indviklet og uforståeligt, så brug dbio, det er det vi er her for.

Kontakt info: hho@dbio.dk

 

Efter erhvervslidelser og hvad så.., snakkede vi om vores erfaringer med APV og HR Strategisk Dashboard blev gennemgået. HR Strategisk Dashboard blev lanceret i august, var det i første omgang med fokus på tre emner: personalesammensætning, sygefravær og trivsel. Siden er områderne rekruttering, onboarding, fastholdelse og exitundersøgelse blevet tilføjet. Det er et godt værktøj til forberedelse og opfølgning på APV undersøgelsen. Dashboard tilgås fra en Regions computer, via: Forside/Personale/Lederportal/HR tal og statistik/HR Strategisk Dashboard

 

Gitte Rees-Andersen, næstformand i dbio Hovedstaden, sluttede dagen af med at facilitere punktet organisering. Gitte startede med at fortælle om hvorfor hun blev medlem af dbio efter hendes møde med afdelingens TR og AMiR. Herefter blev der summet 2og2 om hvorfor det er vigtigt at være organiseret og i plenum blev der snakket om:

  • Hvorfor er du medlem af dbio?
  • Hvornår talte du sidste om medlemskab af dbio?
  • hvad talte du om?
     

De studerende erfaringer med dbio blev også vendt og her er AMIR særlig vigtig. De studerende fortæller selv, at det at møde en repræsentant både er vigtigt for om de føler sig godt taget imod på afdelingen, men også er vigtigt for at de melder sig ind i dbio.
Punktet blev sluttet af med ”den lille opgave”, som kan findes på dbio Hovedstadens hjemmeside, hvor vi fik mulighed for at øve os i rollen som formidler af dbio’s medlemskab til de studerende, og med hvordan AMiR kan synliggøre dbio.
 

Særligt benyttede sider på dbio.dk