Årets PKA delegeret seminar i Vridsløse

Årets delegeret seminar blev holdt den 12. september i det tidligere statsfængsel Vridsløselille.

Nyhed
Skrevet af
Ole Hansen, PKA delegeret
2023 PKA

Fængslet skal over den kommende årrække omdannes til en bæredygtig og levende bydel, der foruden nye boliger, som tilgodeser alle aldersgrupper, skal være præget af fællesskaber og foreningsliv. Bydelen kommer til at bygge videre på nogle af de kvaliteter, som området i forvejen besidder, blandt andet ved at kigge på mulighederne for at transformere dele af det ikoniske byggeri og indtænke hensyn til de værdifulde grønne områder i bydelen. 

2023 PKA


Omdannelsen af Vridsløselille Fængsel bliver endnu et stort, fælles byudviklingsprojekt for det nordjyske udviklings- og entreprenørkoncern A. Enggaard og PKA. Senest har parterne skudt gang i udviklingen af en ny bydel på den gamle slagterigrund i Odense, mens samarbejdet også tæller nye bydele som Brokvarteret og Skejbyen i Aarhus samt dele af det nye godsbanekvarter i Aalborg.

Dagen bød på oplæg om:

  • Ejendomsinvesteringer v. Jon Johnson, adm. Direktør i PKA, hvor Jon Johnson satte scenen med en introduktion til PKA’s ejendomsinvesteringer og den fælles investeringsstrategi for pensionskasserne, som ejendommene er en vigtig del af.
  • Kenneth Balfelt, billedkunstner og by udvikler, fortalte om byudvikling og social bæredygtighed. Hvordan man kan bruge samtidskunst i byudvikling og hvad det kræver at skabe levende og brugbare fællesområder i byrummet, så det er indbydende til fællesskaber, samtaler og aktiviteter.
  • Asger Enggaard, entreprenør og direktør i A. Enggaard A/S, fortalte om værdierne i familievirksomheden A. Enggaard A/S, gennem tre generationer, og om hvordan virksomhedens værdigrundlag er en styrke i samarbejdet med PKA og de fælles udviklingsprojekter.
  • Dagens sidste oplæg omhandlede Bydel og byliv, en introduktion til planerne for udviklingen af Vridsløse.
    By udviklere fra A. Enggaard A/S, Ditte Søndergaard og Sofia Buus-Hansen, præsenterede masterplanen og udfoldede hvordan Vridsløse bliver en levende og grøn bydel med fokus på bæredygtige løsninger, fællesskab, bynatur og kultur.

Efter frokost var der rundvisning på fængselsområdet ved tidligere fængselsbetjente og PKA ansatte. Vi fik en rundvisning med historier fra det virkelig fængselsliv, set celler, hele fængselsblokke og de ydre områder. Vi kom også forbi fængsel gangen hvor DR’s drama serie Huset er optaget.


PKA seminaret var en meget inspirerende dag med et godt indblik i hvordan man kan omdanne et gammelt statsfængsel til en bæredygtig og levende bydel
Hvis du kan tænke dig at opleve et PKA seminar, så stil op til delegeret valg til PKA. Opstillingsfristen er d. 10. oktober og som delegeret kan du få mulighed for uddannelse til delegerede, seminarer og  folkemøde på Bornholm.
Information om at være delegeret i PKA kan findes på PKA.dk

Særligt benyttede sider på dbio.dk