Medlemsarrangementer

dbio har fra sidste generalforsamling i september 2016 afholdt følgende aktiviteter og arrangementer for medlemmer.

Den 29.5. blev der afholdt fagligt fyraftensmøde i Kolding om Bioanalytiker ude i den store verden. Ledende Bioanalytiker Mette Bille og Bioanalytiker Therese Hvid fra Transfusionscenteret Næstved Sygehus fortalte om udsendelse i Syd Sudan med Røde Kors/CRC.

Grundet flytning af generalforsamling til september, valgte man i bestyrelsen at udskyde det årlige medlemsarrangement i efteråret til januar 2017.
Arrangementet var det 10. af denne slags, og der blev indbudt til Jubilæumsarrangement på Comwell Kolding den 11. januar. Det blev ligeledes det sidste af denne slags i denne omgang. Om der igen kommer lignende arrangementer er endnu ikke fastlagt.
Jubilæumsarrangementet blev indledt med festligt foredrag af Gitte Hornshøj, der humoristisk fortalte om Takt og tone på arbejdspladsen, hun inddrog mange episoder fra sit eget liv og egne oplevelser.
Som vanlig blev der serveret en dejlig middag, der blev afviklet amerikansk lotteri,
og aftenen sluttede med kaffe og hyggeligt samvær. 264 medlemmer var tilmeldt.
Læs om den flotte afslutnings- og jubilæumsfest

I juni 2017 blev der igen inviteret til sælsafari med færgen ”MS Sønderho”, der sejler fra Esbjerg. Desværre var der som sidste år ikke mange sæler på sandbankerne, men deltagerne fik en flot rundtur i Esbjerg havn. Efter rundturen sejlede båden ud til en sandbanke mellem Fanø og Hjerting, og her var der et par sæler. Mange valgte at stå af ”MS Sønderho” på Fanø og fik en dagsudflugt ud af turen. Arrangementet var for medlemmer og deres familie.
Læs om sælsafarien

Kommende arrangementer:
Regionsbestyrelsen har i 2017 valgt at afholde fyraftensmøder, for at flere skal få mulighed for at deltage ude på arbejdspladserne. Der afholdes møder forskellige steder i regionen, hvor emnet er: Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen, med et oplæg af Anders Bjørk med fokus på egen rolle i et godt arbejdsmiljø.


Datoer for fyraftensmøderne i dbio-Syddanmark i efteråret er:
Vejle den 9.10., Odense den 12.10., Sønderborg den 28.11., Esbjerg den 30.11.

Yderligere kommer et medlemsarrangement i Kolding den 16.11. Dette arrangement kommer til at handle om hjernen, med oplæg fra hjerneforsker Ann E. Knudsen og psykologisk entertainer ,Niels Krøjgaard.

Alle medlemmer er fortsat velkomne til at komme med emner til arrangementer, og der kan fortsat søges om tilskud til arrangementer rundt i regionen.

Aktivitetsudvalget
Jesper, Anette og Charlotte

Særligt benyttede sider på dbio.dk