Hvad skal jeg sige til en jobsamtale

Her kan du læse om rettigheder og pligter for dig og arbejdsgiver ved en jobsamtale.

Til en jobsamtale kan arbejdsgiver og ansøger få et personligt indtryk af hinanden.

Under samtalen bør arbejdsgiveren derfor både fortælle om arbejdsopgaver, og hvad arbejdspladsen forventer af dig. Samtidig bør du få et indtryk af arbejdspladsens kultur.

Det er vigtigt at vide, hvad man har pligt til at sige, når man er til jobsamtale. Det er også vigtigt at vide, hvad arbejdsgiver ikke må spørge om.

Du skal blandt andet være opmærksom på:

Fagforening

Det er et privat anliggende om du er medlem af en fagforening og/eller et politisk parti.

Arbejdsgiver må, ved en jobsamtalte, ikke lægge vægt på om du er medlem af en fagforening.

En arbejdsgiver kan fx ikke afvise at ansætte dig, fordi du ikke er medlem af den fagforening, som arbejdsgiveren har overenskomst med.

En arbejdsgiver må heller ikke afvise at ansætte dig, fordi du er medlem af et bestemt politisk parti, som arbejdsgiver ikke kan lide.

Graviditet

Du må ikke blive forskelsbehandlet ved en jobsamtale på grund af graviditet.

Arbejdsgiver må ikke lægge vægt på, om du er gravid, påtænker at blive gravid eller er på barsel, når du er til jobsamtale. Det følger af ligebehandlingsloven.

Du har heller ikke pligt til at oplyse om, at du er gravid, hvis der er mere end tre måneder til forventet termin. Det gælder også, selvom den ledige stilling er et vikariat, og du forventer at gå på barsel, inden vikariatet udløber.

Oplysninger om dig

Arbejdsgiver må til samtalen gerne stille spørgsmål, der har relevans for det pågældende arbejde. Der bør dog ikke stilles spørgsmål om dine private forhold, da dette ikke har relevans for arbejdet.

Det kræver dit samtykke, hvis en kommende arbejdsgiver vil indhente oplysninger om dig hos fx tidligere arbejdsgivere.

Men selv om du har givet arbejdsgiver lov til at indhente sådanne oplysninger, må denne kun indhente oplysninger, der er saglige og relevante for beslutningen om ansættelse. Det kan fx være oplysninger om faglige kvalifikationer, samarbejds- eller lederevner.

Hvis du har søgt et job i det offentlige, skal du have mulighed for at udtale dig om oplysninger, der har væsentlig betydning for, at du ikke får tilbudt den søgte stilling. Det følger af partshøringsreglerne i forvaltningsloven.

En ledig stilling i det offentlige skal besættes med den ansøger, der har de bedste faglige og personlige kvalifikationer. Det følger af en almindelig forvaltningsretlig grundsætning. Stillinger i det offentlige skal desuden opslås offentligt for at få det størst mulige ansøgerfelt. Det gælder med mindre, der er tale om kortvarige vikariater, ferieafløsning eller tilsvarende kortvarig beskæftigelse.

Sygdom

Nogle heldbredsoplysninger har du pligt til at oplyse om ved en jobsamtale.

Du har pligt til at oplyse om aktuel sygdom, som kan påvirke din mulighed for at varetage arbejdet. Det vil f.eks. sige sygdom, som du forventer giver mere fravær eller begrænser din arbejdsevne.

Under jobsamtalen må arbejdsgiveren gerne spørge, om du lider af eller har lidt af, har symptomer på eller har haft symptomer på en sygdom, der kan have væsentlig betydning for din arbejdsevne. Men arbejdsgiver må ikke indhente oplysningerne selv.

Hvad må arbejdsgiver ikke spørge om?

Arbejdsgiver må ikke stille generelle spørgsmål om dit helbred. Det gælder fx følgende spørgsmål: "Er du ved godt helbred?" eller "hvor mange sygedage havde du sidste år?".

Arbejdsgiver må heller ikke indhente helbredsoplysninger for at se, om du har risiko for at få en sygdom på et senere tidspunkt.

Opsagt

Hvis du er opsagt, har du ret til at gå til jobsamtale i arbejdstiden. Du skal imidlertid forsøge at lægge jobsamtalen, så den er til mindst mulig gene for arbejdspladsen.

 

Særligt benyttede sider på dbio.dk