Fast samarbejde om kvalitetssikring af diagnostik bag succes om reduktion af unødige indlæggelser

Et sundhedssamarbejde mellem akutsygeplejen i Middelfart Kommune, almen praksis og Sygehus Lillebælt skal fortsætte samarbejdet om at nedbringe unødige indlæggelser og genindlæggelser.

I et fælles projekt mellem akutsygeplejen i Middelfart Kommune, almen praksis og Sygehus Lillebælt kan akutsygeplejersker selv anvende diagnostik hos borgerne. Projektet har i den første evaluering vist en reduktion af unødvendige indlæggelser i kommunen på 30 %. Samtidig er der 61 % færre genindlæggelser.

Bag denne succes og sygeplejerskernes mulighed for selv at udføre diagnostik hjemme hos borgere - og træffe beslutninger på den baggrund - er et fast samarbejde om kvalitetssikring af diagnostikken med klinisk biokemisk afdeling på Sygehus Lillebælt.

Der er etableret et samarbejde, som matcher den ordning, der gælder i almen praksis (laboratoriekonsulentordningen). Bioanalytikere fra sygehuset oplærer akutsygeplejersker og står løbende for alt omkring logistik og kvalitetssikring af diagnostikken, som foregår i borgernes hjem. Derudover sikrer de, at der bliver indkøbt udstyr af en ordentlig kvalitet. På den måde er der let tilgængelig, hurtig og sikker diagnostik til at træffe beslutninger om behov for indlæggelse eller ej.

Kontakt

Faglig afdeling
Politisk konsulent
6071 2410

Særligt benyttede sider på dbio.dk